Se og hør flagermus i Thy International Bat Night

26-08-2021

Lørdag den 28. august 2021

Sted: Nors Sø – badepladsen (syd for søen 200m fra Agerholmvej 17, 7700 Thisted)
Tid: 20-22
Medbring: kaffe, kraftig lygte og varmt tøj.

Nationalpark Thy, Naturstyrelsen Thy, Thisted Kommune og Biologisk Forening for Nordvestjylland indgår i et fælles projekt om at skaffe mere viden om flagermus i Thy. Projektet er støttet af 15. juni Fonden.

Denne aften hører du om den nyeste viden og projektets foreløbige resultater om flagermusarter og deres udbredelse generelt i Thy, og inden for Nationalpark Thys grænser. Du hører om deres levevis og vi forsøger at opspore flyvende flagermus ved brug af lytteudstyr og store lygter.

Flere lande deltager denne aften i International Bat Night som arrangeres af Bat Conservation Trust.

Abonnér på nyheder

Få Naturstyrelsens nyheder i din indbakke. Du kan naturligvis til enhver tid afmelde nyhedsbrevet igen.