Årets status for ynglefugle på statens areal i Gl. Frederikskog – anlægsprojekter i gang

2021 viste hvad vandet betyder for engfuglene, og derfor skal nye initiativer forsøge at holde på vandet.

Staten ejer ca. 200 hektar i Gl. frederikskog og Rudbøl kog, og her forvalter Naturstyrelsen Vadehavet målrettet for at få flere ynglende engfugle. Her er fortsat en bestand af engfugle såsom vibe, rødben, stor kobbersneppe, gul vipstjert, knarand og atlingand. Det er disse fuglebestande, som skal sikres og udbygges i de kommende år. 2021 har i den sammenhæng været ud over det sædvanlige, se link til rapporten for årets ynglefugle herunder. Det gode yngleår for fuglene skyldes nok flere elementer. For det første de seneste par års aktive indsats for at tilpasse driften af arealerne, så den er fuglevenlig.

Det er private landmænd, som kommer med kreaturer, og deres dyrehold og drift er afgørende. De er bundet af at binde færre dyr ud i maj og juni måned, så fuglenes reder ikke trampes på. Der er gennemført lukning af såkaldte tværgrøbler, så overfladevand i grøblerenderne ikke bare løber ud i skelgrøfterne for at ende i Vidåen, der sker en styrket prædationsbekæmpelse koordineret af Nationalpark Vadehavet, og en intensiveret overvågning, som gør Naturstyrelsen i stand til at tilpasse driften løbende. Og så er der de elementer, som er uden for kontrol, nemlig den unormalt våde maj måned i 2021, som kom mange engfugle til gode.

Link til årets rapport over ynglefuglesucces på statens areal i Gl. frederikskog (Henrik Haaning Nielsen)

Foto og kort: Henrik Haaning Nielsen, 2021. I alt 88 par af gul vipstjert valgte at yngle i området i 2021.

Anlægsprojekter i gang

I anden halvdel af 2021 har Naturstyrelsen Vadehavet igangsat mindre anlægsprojekter på statens jord i Gl. Frederikskog. Det vedrører ny grøbling af 60-70 hektar eng, således at vandet i højere grad kan holdes på engene, selv når det helt lave terræn nære vand på engene måtte tørre ud (se billeder af grøblingen herunder). Den stive lerjord (klæg) hjælper i den sammenhæng med at standse vandets nedsivning. Kreaturerne skulle gerne hjælpe med at træde de stejle brinker ned i de næstkommende år. Grøbling er en del af normal praksis i Tøndermarsken.

Det andet tiltag, som er ved at blive gennemført i disse uger er en ændring af bevandingssystemet rundt om hovedparten af statens areal, således at det bliver muligt at holde en lidt højere vandstand på statens areal uden at det påvirker nærved liggende private arealer. Der kan holdes mere på vintervandet, og så kan vandet i skelgrøfterne komme tættere på terræn end det er tilfældet nu i maj og juni måneder, såfremt de øvrige forpligtigelser omkring bevanding i kogen er overholdt. Denne del står Digelaget for Tøndermarsken for. Tilladelse til gennemførelse af dette projekt er givet af Tønder kommune i november i år.

Se en video af hvordan det foregår!

Resultaterne af ovennævnte anstrengelser vil vise sig, når fuglene kommer for at yngle næste forår. Kan det lykkedes at fastholde et højt niveau af ynglefugle i år med tørre forår og forsomre, så er missionen lykkedes.

Billede af genetablerede grøblerender som de ser ud ultimo november 2021. Bemærk en såkaldt tværgrøble i forgrunden, som omtalt i teksten.