Flere levesteder til skovens arter i Silkeborg Skovene

Udvalgte løvtræer i Vesterskoven og Sønderskoven bliver i løbet af vinteren gjort gamle før tid med motorsaven. Det skal skabe flere levesteder og et mere alsidigt skovbillede. Metoden hedder veteranisering, og indsatsen sker som et led i en række tiltag for at fremme udviklingen mod en mere naturlig skov.

Store dele af Vesterskoven og Sønderskoven ved Silkeborg er udlagt til urørt skov. I forbindelse med udlægning af urørt skov hjælper Naturstyrelsen i en overgangsperiode naturen på vej med forskellige indsatser for at skabe flere levesteder for skovens arter og dermed en større biodiversitet. Et af tiltagene er at gøre træerne gamle før tid. Det kaldes veteranisering, hvor udvalgte løvtræer med hjælp fra motorsaven får fjernet dele af barken eller skåret huller eller revner i stammen.

Skader skaber levesteder

Når et træ veteraniseres efterlignes de naturlige hændelser, som et træ kan blive udsat for i løbet af et langt liv i form af lynnedslag, sygdom, vind og vejr. Da det normalt kan tage hundrede år at få træer i en alder, som begynder at udvikle hulheder og rådne partier, fremskynder vi processen. Et skadet træ vil hurtigere udvikle områder med råddent og formuldet ved og bark, der gør det til et optimalt levested for en lang række smådyr og svampe, og hvor spætter kan søge føde og hakke redehuller.

Veteraniseringen sker blandt andet i grupper inde i bevoksningerne, væk fra stierne. Grupperingen skyldes også ønsket om at lave lysninger til skovens sommerfugle og andre insekter. Derfor fældes en håndfuld træer til en lysning, og når de vælter, skader de barken på de omkringstående træer. Nogle af træerne i lysningens indre bryn får skåret en ring i barken, og resultatet bliver en lysning med dødt ved i bunden og træer der langsomt kan få hulheder, revner og rådne partier i skovbrynet.Det døde ved er mest værdifuldt for skovens økosystem, hvis et træ går langsomt ud. Så kan træet blive langsomt udtørret, svampe og insekter kan flytte ind og skovens fugle kan finde føde. Alt sammen for at skabe flere levesteder for mange forskellige svampe, insekter, biller, fugle og pattedyr.

Omfangsrig opgave

Inden skovarbejderne går i gang med motorsaven i et område, kigger Naturstyrelsens biolog efter sjældne og rødlistede arter af mosser og laver på træernes stammer og mærker de træer, som ikke må væltes eller veteraniseres.

Går du på opdagelse i skoven, kan du derfor finde et træ med orange eller gult bånd om stammen, som er et tegn til skovarbejderne om, at her gror der allerede nogle særlige arter, som fx almindelig slørkantlav, glinsende kernelav eller glinsende bronzemos.

Arbejdet med veteraniseringen vil fortsætte i løbet af vinteren, og Naturstyrelsen vil sætte små skilte op i skoven, som fortæller om arbejdet.

Læs mere om urørt skov 

Kontaktperson: Ditte Grube Barild, Obfuscated Email, 51439930