Frivillige kræfter på MTB-sporene i Naturstyrelsen Sønderjylland
03-02-2021Naturstyrelsen har en lang række samarbejder med frivillige og organisationer, som yder et stort og engageret arbejde for natur og friluftsliv. Samarbejderne bygger på konkrete samarbejdsaftaler og løbende dialog mellem Naturstyrelsen og de implicerede. Hen over året sætter vi fokus på en række af disse samarbejder.
Mountainbiken har været populær under coronakrisen. Det viser tællertal fra udvalgte mountainbikespor i statens naturområder – læs mere her.
I et tæt samarbejde med frivillige sporlaug og mountainbikeklubber, tilbyder Naturstyrelsen Sønderjylland 3 mountainbikespor i hhv. Haderslev, Aabenraa og Kelstrup. Interesserne trækker nogle gange i forskellige retninger, men i sidste ende kan der tilbydes MTB-spor som tilgodeser både, MTB-rytteren, andre brugergrupper og naturen.
”Vi skal vægte flere forskellige hensyn i vores forvaltning af statens naturområder, derfor er der også fastsat et fælles sæt rammer for etablering og udvikling af MTB-spor på Naturstyrelsens arealer. Rammerne skal sikre, at de afmærkede spor målrettet mountainbikeryttere, både er mere sikre, mindsker konflikter med andre brugere af naturen og mindsker gener i forhold til naturen, fordi mountainbikecyklingen bliver koncentreret til de afmærkede spor” siger Jakob Riemer Helsbøl fra Naturstyrelsen Sønderjylland.
Samtidig skal sporene være tilgængelige for alle, uanset niveau, så der tilbydes et gennemgående let spor – af den grund kan sporene ikke nødvendigvis udbygges i sværhedsgrad, selvom det ofte er et ønske hos mere erfarne MTB-ryttere.
MTB-sportens udvikling
En af de frivillige og mere erfarne MTB-ryttere er Bo Jørgensen, der har været sporbygger ved Kongehøjsporet Aabenraa, i 7 år og har fulgt udviklingen af MTB-sporten tæt: ”De seneste års fremgang for sporten, samt at rytterne bliver mere teknisk dygtige på cyklen, stiller større krav til sporene og de tekniske features der er bygget ind. Samtidig med er sporten blevet mere udbredt, så niveauet blandt cyklende spænder vidt.” fortæller Bo Jørgensen og fortsætter:
”Jeg er overbevist om at MTB-sporten er kommet for at blive og jeg håber, at vi fremadrettet kan blive ved med at tilbyde nogle spændende spor for alle niveauer af mountainbikeryttere, der benytter sporene på Naturstyrelsens arealer.”
Fra idé til dialog
Bent Thestrup fra Grænseegnens Mountainbikeklub, GMBK, fortæller om hvordan idéen om et mountainbikespor i Kelstrup, førte til den indledende dialog med Naturstyrelsen: ”Mountainbikeklubben i Holbøl, udsprang fra et initiativ i den lokale friskole. Efter at klubben havde tilbragt et par måneder på grusvejene i Kelstrup Plantage, begyndte de at se muligheder i det lettere bakkede landskab rundt om grusvejene.”
Billede: Fællesbillede ved trailhead til MTB-sporet i Kelstrup, ved Stokkebrovej.
Idéen om et mountainbikespor tog form, og der blev rettet henvendelse til Naturstyrelsen.
”I den efterfølgende tid blev der nedfældet en projektbeskrivelse, indgået partnerskabsaftale og søgt midler til projektet fra eksterne fonde. I perioden 2014-2018 blev sporet etableret.” fortæller Bent Thestrup og fortsætter med at beskrive sporet:
”Populariteten af sporet taler i dag for sig selv. Det er ikke det sværeste spor i Danmark, da der kun er ca. 120 højdemeter på en omgang, men med topografien godt udnyttet er det bestemt heller ikke blevet det kedeligste spor. Sporet besøges af MTB-kørere i alle aldre, fra et opland på op til 100 km fra alle retninger, og går for at være ”et meget spændende flowtrail”- faktisk ét af de bedste. På en god sommerdag er der talt op til ca. 400 gennemkørsler.”
Billede: Andre brugergrupper nyder også godt af de slyngede spor.
Kim Michaelsen fra Pamhule Trailbuilders fortæller om samarbejdet med Naturstyrelsen om udvikling af sporet: ”Her i Pamhule Skov, er vi glade for samarbejdet med Naturstyrelsen. Det er ikke altid vores interesser i skoven harmonerer, og derfor opstår der i sagens natur uenighed af og til, men det bliver altid klaret i god dialog, hvilket vi sætter pris på. Samtidig har vi kæmpe respekt for at Naturstyrelsen, har mange brugergrupper på skovens arealer, som der alle skal tages hensyn til, og vi forsøger at hjælpe så godt vi kan, med at få den store ligning til og gå op.”
Frivillighed driver sporene
MTB-sporene bliver vedligeholdt og udviklet af frivillige kræfter. Det betyder at de enkelte sporlaug og klubber, selv sørger for at rejse penge til maskiner og materialer. Derudover afholdes der flere årlige spordage, hvor arbejdet på de enkelte spor koordineres, og frivillige hænder griber en skovl eller løfter en trillebør. Der er lagt mange timer i de enkelte spor, og hvis ikke det havde været for de frivillige kræfter, så havde Naturstyrelsens MTB-tilbud ikke været nær så veludviklet som det er i dag.
Udvikling af sporet, og det løbende samarbejde
Sporet i Pamhule Skov, vest for Haderslev, er etableret og udvikles efter princippet om, at det skal fremstå så naturligt som det er muligt, uden at gå på kompromis med oplevelsen og de tekniske udfordringer.
Billede: Spordagene for de frivillige byder på hårdt arbejde, men der er også tid til en velfortjent frokost i skoven.
Øget interesse for MTB-sporene
Den aktuelle Corona-situation har bevirket at langt flere danskere bruger de statsejede naturarealer til at få en tiltrængt portion frisk luft, en naturoplevelse, eller måske pulsen i vejret. Det gør sig også gældende på mountainbikesporene.
Fælles for mountainbikespor i statens naturområder er:
- at sporene er bygget af slidstærke naturmaterialer, og det skal altid sikres, at natur- og kulturbeskyttelsen ikke sættes over styr.
- at sporene er synlig skiltet, med ruteforløb og efter sværhedsgrad som det kendes fra skiløjper – grøn-blå-rød-sort-orange.
- at der skal tilbydes et gennemgående let blåt spor, dvs. et spor hvor der kan køres med fuld hjulkontakt med underlaget, så sporene er tilgængelige for den bredeste del af befolkningen.
Har du lyst til at prøve kræfter med sporten kan man finde beskrivelser og rutevejledning til de 3 spor hos Naturstyrelsen Sønderjylland her:
Begræns kørsel særligt i våde perioder, da det efterfølgende medfører øget vedligehold for de frivillige.