Træer ved Hammersholm bliver gjort gamle før tid

23-02-2021

I Nørreskoven ved Hammersholm arbejder Naturstyrelsens skovarbejdere i øjeblikket på såkaldt veteranisering af træer. Det skal skabe flere levesteder for dyr og planter.

Eksempel på en naturlig og en menneskeskabt skade. Til venstre ses et ”bisonskrab” fra Bisonskoven i Almindingen. Til højre et ”skovarbejderskrab” på et egetræ ved Hammersholm. Bisonerne skraber bark af træerne for at spise den, særligt her i vintermånederne, og den slags naturlige skader kan efterlignes med maskiner. En sådan skade i barken kan på sigt føre til råd i træets ved, så der kan opstå levesteder for insekter og huller til større dyr.

Når man veteraniserer et træ, efterligner man de naturlige hændelser, et træ bliver udsat for i løbet af et langt liv i form af lynnedslag, sygdom, vind og vejr. Det kan f.eks. ske ved at gennemskære barken i en ring rundt om træet, skrabe bark af en del af træet, eller lave revner og hulninger i stammen. Et skadet træ vil hurtigere udvikle områder med dødt og råddent materiale, der gør det til et optimalt levested for en lang række biller og svampe. Revner og huller bliver til bolig for fugle og flagermus, og spætten kan mæske sig i de insekter, der lever i det døde ved.

Fordi de fleste danske skove er eller har været produktionsskove, er der ikke så mange skadede eller døde træer i skoven, som der ville være, hvis træerne havde fået lov at dø af alderdom. Nørreskoven ved Hammersholm er ingen undtagelse. Selv om den har været udlagt som græsningsskov uden tømmerproduktion siden 1990’erne kan man stadig se sporene af fortidens skovdrift i form af mangel på gamle, døde træer i en stor del af skoven. Derfor hjælper Naturstyrelsen i øjeblikket skoven med at ”ældes før tid”.

”Det er en ret omfattende indsats vi laver, særligt i kanterne af skoven, hvor det er over 50 procent af træerne, som skades. Udover at sørge for levesteder i form af døde eller skadede træer, så handler det i den her skov i lige så høj grad om at sikre, at skoven forbliver lysåben af hensyn til de arter, der er knyttet til den åbne græsningsskov, og at der er en stor variation i bevoksningens tæthed,” fortæller skovfoged Mejse Holm fra Naturstyrelsen Bornholm.

Når træer skades går der flere år, før træet dør eller skaden udvikler sig til gode levesteder. Derfor bliver nogle af træerne også fældet, og får lov at blive liggende i skovbunden for hurtigere at berige skovens natur med dødt ved.

 
Revne, som med tiden kan blive bolig for flagermus.


Et ”ringet” egetræ. Barken og det yderste ved er gennemskåret, og træet vil for det meste dø i løbet af et par år. Omkring det døde træ vil der komme mere lys til skovbunden, og et dødt egetræ vil blive stående i årevis til glæde for insekter og større dyr.


Træ med en gammel, naturlig skade. Træets bark har delvist lukket sig over skaden, men veddet er dødt, og er allerede bolig for insekter. Senere vil der udvikle sig hulheder, hvor større dyr kan bo.