Invitation til naturvandring i Naturnationalpark Tranum
11-06-2021Naturstyrelsen inviterer dig på en gåtur rundt i det område, der kommer til at blive til Naturnationalpark Tranum.

Naturnationalparken skal gennem vild natur være med til at styrke biodiversiteten i området. Målet er at opnå et økosystem med naturlige processer og dynamikker samt en minimal grad af forvaltning. Samtidig skal parken bidrage til spændende naturoplevelser.
På turen vil Naturstyrelsen fortælle om, hvad der er unikt ved arealerne i Tranum Klitplantage, og hvorfor området egner sig godt som naturnationalpark. Vi skal snakke om, hvordan processen kommer til at se ud fra nu og til etablering af naturnationalparken.
Der bliver således rig lejlighed til at høre mere om og stille spørgsmål til baggrunden, rammerne og deltage med dine input i den fremadrettede proces.
Tidspunkt: mandag den 21. juni 2021 kl. 16.00 – 19.00
Mødested: P-pladsen ved Overklitten Sø, Rødhusvej 25, 9460 Brovst.
Tilmelding: Grundet corona situationen er det nødvendigt at tilmelde sig vandringen. Link til tilmelding: https://flexbillet.dk/naturstyrelsen/aklkfg
Praktisk: Husk godt gå-fodtøj og påklædning efter vejret. Turen bliver maks. 3 km.
Læs mere om Tranum Klitplantage som kommende naturnationalpark på: naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/tranum-naturnationalpark/