Kollund Naturunivers - Plantning af frugttræer og buske.

28-06-2021

Lidt nord for Kollund ligger Kollund Naturunivers. Kollund Naturunivers er et større rekreativt område, hvor der er rig mulighed for at komme ud og få en skov- og naturoplevelse.

Nyplantede frugttræer
Nyplantede frugttræer.

Arealerne hvor Kollund Naturunivers ligger er ejet af Naturstyrelsen. I 2017 indgik Lokalforeningen for Kollund, Sønderhav og Rønshoved (herefter LOFK) og Naturstyrelsen Sønderjylland en partnerskabsaftale, hvori LOFK har fået mulighed for, at udvikle arealerne med henblik på reakreative aktiviteter og tiltag, som tilgodeser den almene skovgæst. Arealet blev tidligere brugt til planteskole og arealet indbød herefter til, at det kunne bruges rekreativt.

Her er en større shelterplads med 5 shelters (2 stk. nybygget i 2021), bålhytte, samlingshytte med off. toilet, 2 hundeskove; en til store hunde og en til små hunde, større åbne arealer og nyetableret sø med en naturbro. I området er der desuden anlagt en Hjertesti, som giver mulighed for at komme rundt i området, idet den både fører de besøgende rundt på Naturuniversets arealer samt videre ind i Gammelmose Skov, hvor man bl.a. kan se de gamle tørvegrave.

En af de senest tiltag for at bidrage både til insektlivet i området og for at komme de besøgende til gavn blev der i 2017 med støtte fra Markus Jebsens Naturfond plantet frugttræer og frugtbuske.

Der er plantet forskellige æblesorter såsom Gråsten, Filippa, Cox Orange, Elstar og Nanna. Af pæretræer er der plantet Carola, Concorde, Clapps og Conference. For de blommeelskende er der plantet Reine Claude, Rosinblomme og Gul Abrikosblomme. Desuden er der plantet Surkirsebær, Stevnsbær, Kelleris 16 og Nefris samt kvæderne Berecki og Cydolus.

Ribsbuske
Ribsbuske i Kollund Naturunivers

Derudover er der plantet flere ribsbuske, der supplerer de solbær og ribsbuske, der allerede blev plantet i 2019.

Det er meningen, at frugttræerne og frugtbuskene skal tilgodese, de der færdes i området ved at der kan plukkes frisk frugt, som kan nydes under opholdet i Naturuniverset eller til at tage med hjem (kun til eget privat forbrug).

Ribsbuskene som blev plantet i 2019 gav et fint udbytte i 2020, så det forventes, at der i 2022 vil være masser af frisk frugt til de besøgende.

Kollund Naturunivers har mulighed for at plante endnu flere frugttræer, så forslag modtages gerne fra dem, der færdes i Naturuniverset. Sorterne, der kan plantes på arealet skal godkendes af Naturstyrelsen, men alle forslag modtages. Der er en boks til forslag ved Samlingshytten, eller forslag kan sendes til: Obfuscated Email

Du kan læse mere om Kollund Naturunivers via: