Dyrene plejer naturen i Mols Bjerge - også om vinteren

09-03-2021

Læs her hvorfor og hvordan naturplejen med græssende dyr foregår på statens arealer i Mols Bjerge.

I Naturstyrelsens naturpleje i Mols Bjerge gælder det om at ramme en balance, hvor der fodres så lidt som muligt af hensyn til naturen, samtidig med at dyrevelfærden skal være i orden.

Hvorfor er dyrene vigtige for naturen?

Kreaturer arbejder næsten hele året på at pleje vigtige naturområder i Mols Bjerge. Plejen udføres ikke kun i foråret og om sommeren, hvor alting gror og der er rigeligt med føde. Efteråret og vinteren er lige så vigtige i naturplejens årshjul.

I efteråret, hvor kulden kommer og væksten af urter, buske og træer går i stå, vil dyrene på et tidspunkt spise alle de lettilgængelige foderemner først - og derefter forsøge sig med de mere vedagtige planter, såsom brombær, slåen, gyvel og mindre træer. Og lige netop den indsats er vigtig i naturplejen, fordi den sjældne naturtype er kendetegnet ved en række sjældne arter – både planter og dyr, som er afhængige af lav vegetation med solrige pletter. En tilstand som kun kan opnås ved kreaturernes bid og slid.

En stor del af den danske natur er i fare for at gro til. Det skyldes hovedsageligt forekomsten af for mange næringsstoffer i naturområderne. For at sikre den bedste naturpleje tilskudsfodrer Naturstyrelsen derfor som udgangspunkt ikke på naturarealerne. Græsningen tilrettelægges, så dyrene i en normal vinter kan klare sig med den føde, de selv kan finde på arealerne, indtil de bliver samlet sidst på vinteren.

Hvordan tager vi hånd om dyrene?

Formålet med at have græssende dyr i de statslige naturområder på Mols er at pleje den unikke natur– og ikke at producere kød. Dyrene vil derfor være tyndere end en landmands dyr om vinteren.

Det stiller selvfølgelig krav til os om, at vi er gode til at holde øje med både dyrene og naturen, og reagerer, når balancen er ved at tippe til den ene eller anden side. Naturstyrelsen vægter velfærden for dyrene højt, og foruden jævnligt opsyn tilses dyrene løbende hvert kvartal af en dyrlæge for at sikre dyrenes velfærd ikke tilsidesættes.

Ved ekstremt vejr kan vi af hensyn til dyrenes velbefindende blive nød til at begynde med en fodring på arealerne eller hente dyrene hjem til staldanlægget. Fodring på arealerne tilrettelægges i så fald, så det sker på robuste arealer. Alternativt kunne bestanden af kvæg reduceres, men i så fald vil der ikke være et tilstrækkeligt antal dyr til at varetage den nødvendige græsning i sommerhalvåret, hvis de unikke overdrev skal bevares.

Vinteren 2021

I vinteren 2020 var det meget mildt, og dyrene kunne uden besvær finde fødeemner, lige til de bliver taget hjem til staldanlægget i februar. I 2021 oplevede vi for første gang i en årrække en længere periode med hård frost og snedække. Det har gjort det ekstra svært for dyrene at finde føde, og de har været særdeles sultne. Det kan man se på de bidemærker, som dyrene har efterladt på mindre træer og den høje gamle gyvel, som dyrene ellers ikke er vilde med at æde.

I 2021 har vi desværre oplevet lidt flere dødsfald blandt de naturplejende dyr end vanligt, hvor fire køer og to stude ud af samlet set 160 dyr er døde, og derudover har der været et antal aborter. Der sker næsten hvert år et par dødsfald blandt køerne i forbindelse med kælvningen, men i år har det været lidt flere end normalt. Ved seneste tilsyn i februar 2021 fandt dyrlægen dyrenes tilstand stærkt kritisabelt, idet dyrenes huld var langt under det, man kan forvente i en normal vinterperiode. På det tidspunkt var der allerede taget hånd om situationen.

Næsten 3 uger forinden dyrlægebesøget havde Naturstyrelsen allerede samlet ungdyrene på et areal, hvor de bliver fodret. Arealet er ekstra robust og ikke sårbar over for den tilførte næring fra foderet. Ligeledes blev de drægtige dyr hentet hjem til staldanlægget, hvor de fodres og kan kælve under tag og på tørt leje. Det er normal procedure, at dyrene hentes hjem i februar, men i år blev det lidt tidligere. Dyrene går her med deres kalve ind til slutningen af april, hvor de igen bliver transporteret ud til naturarealerne.

Naturstyrelsen er meget opmærksomme på at god og effektiv naturpleje ikke sker på bekostning af dyrevelfærden. Derfor ser vi nu også på, hvad vi kan lære af årets forløb, og vi har taget initiativ til at drøfte med vores dyrlæge, hvordan vi i fremtiden kan sikre en mere rettidig forvaltning.

Politiet og Fødevarestyrelsen har den 5. marts været på kontrolbesøg på baggrund af en politianmeldelse, hvilket umiddelbart ikke gav anledning til reaktioner. Naturstyrelsen afventer den endelige rapport fra besøget.

 

Opdatering 18. marts 2021:

Siden de drægtige kreaturer er blevet hentet hjem til staldanlægget, hvor de bliver fodret, har enkelte af køerne ikke taget på som ventet. Heraf er yderligere en ko død siden 9. marts, hvor denne gennemgang blev offentliggjort. Derudover tager 2-3 kreaturer fortsat ikke på som ventet. Naturstyrelsen følger deres tilstand tæt.

Dermed er status, at i alt syv dyr er døde. Fire er aflivet og 3 er døde. Fem af dyrene er køer og hertil kommer to unge stude. En af køerne er aflivet som følge af en fysisk skade (sprunget sene i krydset) og mindst 3 af de andre har udvist symptomer på forgiftning. Der har der ud over været et antal aborter i besætningen hen over vinteren, men det faktiske antal kan først vurderes, når alle kalve er sat i løbet af foråret. Aborter kan blandt andet være en følge af ernæringstilstand og/eller forgiftning.

Kort: Her går der græssende dyr på statens arealer i Mols Bjerge

Områder skraveret med grønt er Naturstyrelsens arealer i Mols Bjerge. Indhegninger, hvor der går naturplejende dyr det meste af året, er indtegnet med lilla. Aktuelt er de drægtige kreaturer hentet hjem til staldanlægget ved Øvre Strandkær, mens ungdyr og stude er samlet på et robust areal, hvor de bliver fodret.