Fuglenes hjælpere i Sønderjylland

Naturstyrelsen har en lang række samarbejder med frivillige og organisationer, som yder et stort og engageret arbejde for natur og friluftsliv. Hen over året sætter vi fokus på en række af disse samarbejder og resultaterne af dem. Denne gang er det på indsatserne for at sikre fuglene optimale forhold i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove.

Sortspætte fodre unger.

Selv om Naturstyrelsen lader stadig flere gamle knudrede træer med huller og sprækker stå til gavn for fugle, insekter og svampe, så kan der bruges mere hjælp især til de fuglearter, som laver deres reder i gamle træer.
Det gælder for eksempel stor skallesluger, sortspætte og vendehals.

Stor skallesluger

Den store skallesluger er en flot and, som er ca. 60 cm lang. Ved vintertide kan man i havnene se i hundredvis af fugle, som er trukket hertil nordfra. De hører til gruppen af ænder, som oprindelig lavede rede i hule træer, men som nu får ekstra hjælp til at yngle i redekasser. Således er der alene i Sønderborg Kommune opsat ca. 75 redekasser.
I 2020 blev der i Danmark registret 165 ynglende par heraf 26 omkring Sønderborg. Kasserne tilses hvert år i maj måned af Ornitologisk Forening for Als og Sundeved, som registrerer yngleresultatet.
”Selv med de mange opsatte kasser er skalleslugeren ikke altid tilfreds”, fortæller Kaj Abildgaard, der er formand for foreningen. ”Vi har oplevet, at fuglen flere gange har lavet rede midt i Sønderborgs bymidte. En gang i en skorsten, en anden gang i et hul i en mur. Det store problem er for ungerne at finde vej til havet. Det er en lang vej for de små fødder og tilmed farefuld pga. biler, katte og måger.”
”Om vinteren kan man se stor skallesluger ved vores kyster som for eksempel på Broagerland og i Gråsten Havn”, siger skovfoged Martin Reimers.

Stor skalleslugerhun med unger.

Sortspætte

Sortspætten er Danmarks og Asiens største spætte. Med sin sorte fjerdragt, røde top og imponerende stemme, der kan høres flere kilometer væk, er det en fugle man ikke glemmer, når man først har hørt og set den.
Fuglen hakker ofte sit redehul ud højt oppe i ældre bøgetræer. Hullet kan være svært at få øje på for skovarbejderne, når de skal vælge træer ud til fældning. Derfor har en frivillig, ornitolog Hans Christensen fra Tønder, i mange år omhyggeligt fundet og afmærket de træer, hvor sortspætten yngler og givet Naturstyrelsen besked, så træerne kan få lov at blive stående.
”Hvis man vil opleve sortspætten, så er det netop nu og i de kommende måneder, at der er bedst mulighed for at høre og se den f.eks. i Revsø Skov, Jørgensgaard Skov, Kelstrup Plantage og Gråstenskovene.” Siger Martin Reimers.

Sortspætte. Foto: Klaus Dichmann.

Vendehals

Vendehalsen er en mærkelig og sjælden fugl, der hører til spættefamilien. Den er brun og grå og som navnet antyder, kan den dreje hovedet 180 grader. Desværre er den ikke ret almindelig længere, da der kun er under 100 ynglepar tilbage i Danmark. Vendehalsen returnerer fra Afrika medio april og bygger sin rede i f.eks. gamle spættehuller eller redekasser. Ornitolog Poul Erik Junk fra Padborg har de seneste år sat fuglekasser op i Frøslev Plantage, som vendehalsen også har inspiceret.
”Der monteres en liste på redekasserne foran indflyvningshullet i løbet af vinteren, idet musvitten ellers straks tager kasserne i brug. Listerne fjernes igen ca. 5. maj. Så er det spændende, om kasserne bliver besat af vendehalsen. I 2019 ynglede et par vendehalse i en af kasserne og de fik 5 unger på vingerne i starten af juli”, fortæller Poul Erik Junk. ”Ungerne fodres fortrinsvis med myrepupper og forskellige insekter”.

Vendehals

"Naturstyrelsen påskønner meget den store indsats som Dansk Ornitologisk Forening, Ornitologisk Forening for Als og Sundeved og andre ornitologer har ydet gennem årene,” slutter Martin Reimers. ”Vi håber, at det gode samarbejde kan fortsætte fremover til gavn og glæde for fuglelivet og skovgæsternes naturoplevelser.”