Nyt forskningsprojekt skal udforske dyrenes brug af nature
02-11-2021Udvalgte heste på Naturstyrelsens arealer på Sydlangeland udstyres i de kommende måneder med et GPS-enheder. Det sker i forbindelse med et forskningsprojekt, som skal afdække dyrenes bevægelsesmønstre og brug af naturen.
Gennem mange år har Naturstyrelsen haft heste på Sydlangeland, som lever under mere vilde forhold året rundt i det smukke og geologisk interessante landskab. Nu tages ny teknologi i brug for at få et bedre indblik i udsatte dyrs adfærd i naturen. Der er tale om små GPS-enheder, og på heste bliver de sat om halsen med lette halsbånd.
GPS-enhederne vil opfange dyrenes position én gang i timen døgnet rundt, året rundt. Det giver en masse data, som skal gøre forskerne bag projektet klogere på dyrenes bevægelsesmønstre.
Ved at se på dyrenes færden og brug af arealerne, kan man blandt andet få en langt større indsigt i dyrenes adfærd, deres fødesøgen og hvor meget tid de opholder sig i hhv. skov og lysåben natur. Ved at følge dyrenes daglige bevægelsesmønstre, får man også viden om, hvordan GPS-teknologien kan bruges til at understøtte tilsynet med dyrene og dermed sikre god dyrevelfærd. Erfaringer fra forskningsprojektet forventes at kunne understøtte forvaltningen i de kommende naturnationalparker.
Projektet bliver udført i et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Aarhus Universitet som en del af et virksomheds-Ph.d. projekt.
For mere viden om forskningsprojektet, kontakt Ph.d. studerende Marianne Damholdt Bergin på Obfuscated Email
For mere viden om dyrene på Sydlangeland, kontakt Naturstyrelsen Fyn på Obfuscated Email