Stormøde om mårhunde

25-11-2021

I Haderslev kommune er der samlet et stort frivilligt netværk til kamp mod den invasive mårhund. Mandag d. 6/12 kl. 19 afholdes der stormøde i netværket i Det Grønne Forsamlingshus ved Nørskovgård, hvor alle interesserede er meget velkomne.

Mårhund.Stormødet er for alle, uanset om man er erfaren mårhundereguleringsjæger, nybegynder og ønsker at blive en del af netværket, eller blot er nysgerrig på netværkets arbejde.

Formålet med mødet er, at gøre opmærksom på problematikken omkring mårhund i området, samt at skabe mulighed og interesse for, at blive en del af netværket. Jo flere mårhundereguleringsjægere som er aktive, jo større er chancen for succes. Mårhunderegulering er en nyttig opgave for den danske natur, men også en yderst spændende aktivitet, som man via netværket, kan blive hjulpet godt i gang med.

Aftenen byder også på et fagligt indlæg af specialkonsulent Mariann Chriel fra Miljøstyrelsen, som blandt andet vil fortælle om bekæmpelses indsatsen i Danmark, muligheder, regler og lovgivning m.m. Efterfølgende vil Mariann Chriel stå til rådighed for eventuelle spørgsmål:

Tid og sted:
- Mandag d. 6/12 2021 kl. 19.00
- ”Det Grønne forsamlingshus”, Nørskovgårdvej 24, 6100 Haderslev

Program:
- Velkomst
- Fortælling om ”Mårhundegruppen Haderslev kommune”, samt planer om fremtidigt virke.
- Indlæg ved Mariann Chriel, Specialkonsulent i Miljøstyrelsen
- Indlæg om statistik af nedlagte mårhunde
- Informationstande åbner

Stande:
- Oprettelse af baitplads (lokkemad) med henblik på regulering af mårhund
- Brug af vildtkamera samt information og lånemulighed af gruppens kameraer
- Gruppens bait-udlevering
- Spotter, natsigte, lys m.m.
- Mariann Chriel svarer på spørgsmål.

Mårhunde-stormødet arrangeres i et stærkt samarbejde imellem ”Mårhundegruppen Haderslev”, Haderslev Jægerråd og Naturstyrelsen Sønderjylland.
Spørgsmål vedr. mødet kan rettes til:

For yderligere information:
Jens-Jakob Fristed Sørensen
Skovløber/Naturvejleder
Haderslev Dyrehave
Naturstyrelsen Sønderjylland
+45 20 98 35 84 | Obfuscated Email