Find de skjulte hjorte i efterårsferien
14-10-2021Er du til hemmeligheder, opdagelser og historisk vingesus?

Så kom med ud i skoven lørdag d. 16. oktober kl. 14.00 -16.30 ved Kongestenen i midten i Store Dyrehave. Der er ca. 2 km ind til Kongestjernen fra en P-plads i udkanten af skoven. Efter kl. 14 d. 16.10 kan du gå på jagt med din mobil og fotografere de hjorte, du kan finde. Der er 8 ialt og de er skjult imellem de 8 veje ved Kongestjernen.
Læg dine billeder af hjortene op på Parforcejagtlandskabets Facebook eller Instagram med de to hashtags #bronzehjorte og #parforce inden d. 16. december 2021. Så er du med i en konkurrence med 1., 2. og 3.præmien.
Vi glæder os til at se dig/jer til årets hjortejagt - kom og vær blandt de allerførste til at finde de flotte 8 bronzehjorte ved Kongestjernen midt i St. Dyrehave. De står midt i den smukke og unikke UNESCO Verdensarv klædt i efterårets gyldne farver - det sker den første lørdag i efterårsferien.
Efter d. 16.10 kan du selv tag ud på jagt frem til 15. december.
Mobilspil om Parforcejagt
Har du mere tid i ferien, kan du prøve Parforcemobilspillet i Gribskovs sydlige del. Start spillet ved P-pladsen 200 m vest for Ottevejskorset, som ligger på Kildeportvej mellem Nødebo og Helsingevej. Turen er ca. 2 km lang og tager omkring 1 time. Spillet er for børn, men voksne kan også lege med. Download appen Useeum hjemmefra fra Playbutik eller Appstore. Find spillet under NATUR. Har du åbnet spillet hjemmefra, går det hurtigere, når du skal hente det igen ude i skoven.
Ny sjov tegnefilm om Parforcelandskabet og kongens jagt er netop lanceret
Vil du lære endnu mere, kan du se en splinterny lille tegnefilm om kongens jagt. Den tager kun 4,5 minutter, og handler om drengen der ville være konge for en dag.
https://www.youtube.com/watch?v=rggMcGze0Fc
Mere læsestof: #parforce og Parforce.dk
hashtags #bronzehjorte og #parforce
Rigtig god efterårsferie!
