Trappe i tårnet ved Kalø Slotsruin præmieret af Statens Kunstfond

18-10-2021

Kalø Slotsruin er med i årets fire præmierede bygningsværker. Trappen i tårnet på slotsruinen er med til at skabe samspil med naturen på fornem vis.

Kunstfonden præmierer arkitektoniske værker, som har betydet noget særligt for dansk arkitektur, bygningens brugere og lokalmiljøet.

Trappen i tårnet er tydeligvis ikke originalt og blander sig ikke med den oprindelige arkitektur. I baggrunden ses Mols Bjerge.

 

Udvalgsleder for Legat- og Projektstøtteudvalget for Arkitektur Ellen Braae siger:

- Arkitekturen er både noget i sig selv og i kraft af den måde, hvorpå den formår at løfte sine omgivelser frem. Det gælder om noget for årets fire præmierede projekter. De er hver især og på forskellig vis unikke og selvstændige værker. Og samtidig åbner de vores oplevelse af landskabets storhed, dets materialer, historie og foranderlighed.

Kalø Slotsruin på Djursland. Foto: Bjørn Pierri Enevoldsen.

 

Kalø Slotsruin
Bevoksningen af Kalø Slotsruin er de seneste år blevet plejet således, at ruinen træder tydeligt frem i landskabet.

Derfor er karakteren af den arkitektoniske installation – en indvendig trappe med udsigtsplateauer – og dens sensitivitet i forhold til denne på en gang robuste og sårbare ruin et lille mesterstykke.


Borgruinen overskues nemt fra toppen af tårnet.


Arkitekterne bag trappen i tårnet er David A. Garcia og Marco Mercuri ved MAP Architects. Underrådgivere, Vision + og MAST-Studio.

Området ved Kalø Slotsruin kan opleves døgnet rundt alle ugens dage. Besøg slotsruinen i efterårsferien, hvor du kan få en fantastisk fornemmelse af middelalderen og opleve naturen i efterårets farver.

 

Mere om Kalø Slotsruin:

Danmarkshistorien.dk

Fortidsmindeguide.dk

 

Mere om området:

Vandretursfolder for Kalø

Naturguide for Kalø

 

Mere om Statens Kunstfond's præmiering.