Tudsedrama i sø i Vestskoven

For et par år siden fik Naturstyrelsen gravet 2 små søer i Vestskoven lige øst for landsbyen Herstedøster.
Det er lavvandede søer, der specielt er tiltænkt padder og vandinsekter, og de blev også ret hurtigt fyldt med frøer, tudser og et hav af vandnymfer, guldsmede og andre smådyr. Derfor er der også mange, der lægger turen forbi for at nyde freden og se på alle de mange dyr, der boltrer sig i vandet. Det gjorde Maja og Simon Nordbrandt også, da de sammen med deres 2 drenge Halfdan på 7 år og Momo på 5 år lagde turen forbi. Det var dog et meget foruroligende syn, der mødte dem, idet de opdagede, at der flød mange døde tudser rundt i vandet.

Efter at have studeret de døde tudser og taget et masse billeder, kontaktede familien Nordbrandt derfor Naturstyrelsen, da de frygtede, at der var tale om forurening eller forgiftning af vandet.

”Ved en besigtigelse af søen kunne vi godt se, at det så ret alvorligt ud” siger Stephan Springborg fra Naturstyrelsen. ”Der flød en del døde tudser rund i vandet, men der var umiddelbart ingen forklaring på, hvorfor. Den første tanke var, at der var tale om giftige alger i vandet, men der var kun grønne trådalger at se, og de er ikke giftige” fortæller Stephan Springborg.

”De mange døde tudser var derfor en virkelig gåde for mig” Fortæller Stephan Springborg, ”men heldigvis kunne paddeekspert Katrine Søbye løse mysteriet”

Katrine Søbye besøgte vandhullet og undersøgte tudserne nøje, og hun kunne derfor konstatere, at de var blevet angrebet af fluer. Der er dog ikke tale om almindelige fluer men derimod en hel speciel flue, der hedder Tudse-Guldflue.

Tudse-guldfluen er en fin lille grøntskinnende flue, der som voksen flue lever af pollen og nektar i blomster – lidt ligesom en bi gør; men før det har den en ungdom, hvor den nærmest er et uhyre.

Det starter med, at en hunflue skal lægge æg, Den flyver rundt i dagtimerne og leder efter en padde og på den tid af dagen, vil det ofte være tudser, der er fremme. Hun flyver forsigtigt hen til en tudse og ofte sætter hun sig på siden af tudsens tykke mave. Her lægger hun æggene, som hurtigt klækker, og ud kravler de mange små maddiker. Maddikerne har nu en lidt lang kravletur foran sig, idet de skal helt op på tudsens hoved og finde tudsens næsebor, som de kravler ind i. Nu er tudsen dødsdømt idet maddikerne stille og roligt æder den levende tudse indefra.

En dødsdømt tudse. Foto Katrine Søbye.

At der er tale om guldflueangreb ser man derfor tydeligt idet tudsernes næsebor efterhånden bliver store ligesom øjnene også bliver mælkede og udflydende, efterhånden som de bliver spist fra indersiden.

Maddikerne gror hurtigt og deres appetit øges i takt med at de vokser. Til sidst finder de vej ind i tudsens hjerne, og så dør tudsen endelig. Herefter spiser maddikerne resterne af den døde tudse, og til sidst kravler de ned i jorden for at forpuppe sig og her forvandle sig til voksne fluer.

For få år siden, kendte man kun til Tudse-guldflue ét sted i Jylland, men i løbet af de sidste 10 år har den bredt sig, og nu findes den mange steder i landet.

Det ser heldigvis ikke ud til, at den har nogen nævneværdig betydning for antallet af tudser, så vi behøver ikke være bekymret for, om fluerne ligefrem får udryddet de fredede padder.

Tudse-guldfluen hedder på latin Lucilia bufonivora, og det betyder meget rammende Lucilia tudseæderen! Velbekomme!