Græsning og naturpleje – på Naturstyrelsen Sønderjyllands arealer

Naturstyrelsen forbindes ofte med skov, men der er mange arealer i Naturstyrelsens forvaltning, hvor der ikke er skov, og hvor dette heller ikke er ønskeligt.

Enhed Sønderjylland, der har hjemsted i Gråsten, forvalter i alt ca. 10.800 ha. – svarer til 10.000 fodboldbaner.
Ud af det samlede areal som enheden forvalter, er godt 2200 ha. arealer, der kaldes ”lysåbne arealer”, disse kan være våde enge, græsbevoksede tørre marker, heder, moser, og lignende.

For at sikre at arealerne fortsat er lysåbne, udføres der pleje/vedligehold, for at sikre de ikke vokser til i en form for træbevoksning, eller anden uønsket vegetation.

På enhed Sønderjylland anvendes forskellige plejemetoder, afhængig af om det eksempelvis er en mose, der er ved at gro til, og hvor det så oftest vil være en manuel eller maskinel form for pleje, der bliver udført og som gentaget med nogle års mellemrum. Er det våde enge eller græsbevoksede tørre marker, der skal naturplejes, så er det græsnings metoden, og her anvendes kreaturer, heste, får og geder som ”naturplejere”.

Naturmål

Valg af pleje-metode og dyreart fremkommer ved at der foreligger ”et naturmål”, Naturmålet – en plan, udarbejdes ved at hvert enkelt areal bliver besigtiget, og efterfølgende bliver der beskrevet ”et naturmål”, hvor den aktuelle og ønskede fremtidige tilstand beskrives. Naturmålet/planen beskriver ligeledes metoder til at opnå ”naturmålet” for det beskrevne areal.
Et naturmål kan f.eks. være, at arealet ønskes frilagt af hensyn til en udsigt, eller der ønskes en varieret flora af vilde blomster til glæde for insekter og det menneskelige øje.
Et andet naturmål kunne være at skabe eller forbedre levesteder for sjældne og truede planter og dyr, – begge dele i daglig tale under et kaldet biodiversitet, eller forskellighed.

Plejemetoder

På mange arealer vælges der en plejemetode, hvor i der indgår dyr, men der er der stor forskel på de resultater der kan opnås. I nogle tilfælde har arealet gennemgået en maskinel rydning som forberedelse til den efterfølgende afgræsning.

Hvis arealet skal forberedes til afgræsning, og det træer og buske ikke er alt for store, så er geder velegnet, da geder ”græsser” fra toppen og ned, de æder skud og bark, og efterlader arealet (næsten) ryddet for træopvækst.
Ulempen ved gederne, er at der her kræves en velfungerende mange (4-5) trådet el-indhegning, hvis gederne skal holdes inde på arealet.

Får græsser bider/græsser tæt mod jorden og foretrækkes hvor et landskabet eller fortidsminde ønskes fremhævet – f.eks. i skanserne på Dybbøl, hvor konturerne af de tyske skanser så træder frem.
Ulempen ved fårene er til gængæld at de går efter blomsterne, så her efterlades en tætklippet græsmark uden nævneværdig vild blomsterflora.

Hos Naturstyrelsen Sønderjylland er den oftest benyttede plejemetode, græsning med kreaturer og heste, og gerne i samgræsning med overtal af kreaturer. Plejemetoden anvendes ca. 1.100 ha., fordi naturmålene her at arealet friholdes for træopvækst, og at fremme vilde blomster. Kreaturer og heste æder kun i mindre omfang blomster, i modsætning til får.

Fælles for samtlige kreaturer, heste, får, og geder, er at de efterlader gødning tilfældigt ud over arealerne, hvilket er med til at øge biodiversiteten.

Ved valg af kreaturer og heste er de hårdføre racer – Angus, Galloway, Skotsk Højlandskvæg, og Hereford, de nest velegnede, for heste er det Islandske, Konik, og Shetlands ponyer. De hårføre racer er mere tilbøjelige til at æde træopvækst, ligesom de er robuste for vejrliget, hvilket har betydning ved helårsgræsning.

Samtlige dyr kommer fra private dyreholdere, der enten har forpagtet et areal, eller hvor Naturstyrelsen har entreret med en professionel naturplejer, der leverer dyrene, holder opsyn, og tager sig af den del, der falder ind under lovgivning omkring dyrene. Naturstyrelsen Sønderjylland har samarbejde med ca. 70 private dyreholdere, der udfører naturpleje med kreaturer, heste, får og geder.

På nuværende tidspunkt er der ikke tilstrækkeligt med antal hårdføre dyr til arealerne hvorpå der ønskes denne race, men i de senere år er der dog kommet flere. Dyreholderne har set mulighede ved at udføre naturpleje på vore arealer, hjulpet på vej af tilskudsmulighederne til naturpleje.

Ud over de ovenfor nævnte plejemetoder, forekommer der arealer der skal forberedes til ”naturareal”, det kan være et tidligere landbrugsareal, der er opkøbt for fremover at overgå til naturareal. Denne type arealer indgår også i naturplejen, hvor naturplejen - naturmålet, er at gøre jorden næringsfattig, og dermed øge mulighederne for den naturlige vegetation, da den foretrækker at etablere sig på den næringsfattige naturlige jordbund.
Arealer der gennemgår denne jordbundsudpining, bliver tilsået med en gødningselskende afgrøde, hvor afgrøden i en årrække høstes og fjernes fra arealet. Efter en årrække sættes hegn, og arealet afgræsset med kreaturer og heste af hårdfør race for at fremme den naturlige vilde flora, og hindre tilgroning af træagtig opvækst.