Skovlaug bekæmper Bjerg-Rørhvene på overdrev i St. Lyngby Skov
19-04-2022Den gamle tjenestejord i St. Lyngby Skov blev hegnet for tre år siden af Skovlaget med henblik på afgræsning, som gerne skal være med til at øge biodiversiteten på det 2,5 hektar store område

I de forgange år har der været både får, kvæg og ponyer på arealet, men de er ikke kommet den genstridige græsart Bjerg-Rørhvene til livs. Bjerg-Rørhvenen danner høje tætte bevoksninger i den sydlige del af hegningen, hvor den udskygger lyskrævende planter. Planten er grov med lav fordøjelighed og næringsindhold, og husdyrene vil ikke så gerne spise den.
I et forsøg på at kontrollere Bjerg-Rørhvenens udbredelse, blev området, hvor den vokser, brændt af i det tidlige forår. I påsken blev der sluppet 12 shetlandsponyer ud på arealet, og nu håber både skovlauget og Naturstyrelsen, at ponyerne vil spise den spirende Bjerg-Rørhvene, så andre græsser og urter også kan etablere sig. Det vil betyde en mere varieret flora og derved også flere insekter. Ponyerne skal græsse området hen over forår, sommer og efterår, og der vil blive holdt løbende øje med at dyrene trives og har nok føde.