Bekæmpelse af mårhund i Sønderjylland

Mårhunden er uønsket i den danske natur, og den er derfor omfattet af bl.a. ”bekendtgørelse om vildtskader”. Det betyder kort fortalt, at flere af jagtlovens almindelige bestemmelser må fraviges i bestræbelserne på at regulere mårhunden.

Som eksempler herpå kan bl.a. nævnes, at mårhunden må reguleres fra kunstigt skjul, på foderplads, alle døgnets 24 timer og året rundt – dog følger vi altid de etiske regler og skyder således ikke moderdyr i ynglesæsonen. Ved regulering på foderplads kan mårhunden typisk reguleres aften og nat, og det er her også tilladt at benytte særligt lysforstærkende grej, så det er muligt at skyde når det også er helt mørkt.

Flere af vores pladser hvor vi regulere mårhund, er ”genbrug” – skydeskjul/foderplads - fra de seneste års indsats mod AFP (Afrikansk svinepest) på vildsvin. En sådan plads består typisk af et lille skjul, hvor man lydløst kan sidde i ly for vejr og vind. I en afstand af ca. 50-60 meter herfra er der udlagt foder til mårhundende – det er typisk majs/fiskepiller. Der vil også ofte være et træ påført bøgetjære, idet dyrene ofte tiltrækkes af tjæreduften og de kan godt lide at gnubbe sig op at sådan et træ som en slags pelspleje. Så vil der også være et vildtkamera, som viser når der er aktivitet på pladsen og sender billeder og besked til reguleringsjægeren. Den information billederne giver er meget nyttig i prioriteringen af den samlede indsats.

I reguleringsindsatsen på mårhund deltager foruden nogle af enhedens eget personale, også flere frivillige lokale ”reguleringsjægere”. I alt er der p.t. tilknyttet ca. 15 personer der deltager aktivt i indsatsen med at passe pladserne, samt selve reguleringen af mårhunde i de mørke nattetimer. Niveauet på ca. 15 aktive jægere i reguleringsindsatsen, er meget passende med det nuværende reguleringsbehov. Den løbende reguleringsindsatsen af mårhund på enheden, koordineres af enhedens vildtkonsulent.

Tidligere var mårhunden en sjælden gæst på enheden arealer, men efterhånden reguleres der mere end 100 individer årligt.

Facts om mårhunden

Mårhunden er på størrelse med en ræv. Den måler 50-80 cm uden halen, som er ca. 18 cm. Over skulderen måler den ca. 20 cm. Mårhunden kan veje op til 10 kg.

Mårhundens pels varierer i farven i gullige, rødlige og grålige toner blandet med sorte hår på ryggen og skuldrene. Halsen, brystet, oversiden af halen samt de slanke ben er typisk sorte eller sortbrune. Mårhunden kan også kendes på sin sorte ansigtsmaske, der dækker øjnene og underansigtet, og sin hvide snude. Pelsen er kraftig - særligt om vinteren - og halen er stor og busket. 

Mårhundens korte ben gør, at den ikke er en god løber, og den kan i sine bevægelser virke lidt klodset. 

Udbredelse

Mårhunden stammer fra Østasien. Fra 1928 og særligt i årene 1948-55 udsatte man over 9.000 mårhunde i den vestlige del af det daværende Sovjetunionen for at berige pelsdyrfaunaen. Herfra har arten spredt sig til Tyskland, de nordlige dele af Østrig og Ungarn, nordpå til de Baltiske lande, hele Finland og de nordlige dele af Sverige og Norge.

I Danmark er mårhunden et invasivt dyr. Det betyder, at den ikke naturligt hører hjemme i den danske natur, men derimod er hentet hertil eller indvandret fra andre lande. Mårhunden blev første gang registreret i naturen i Danmark i 1980 ved Vejle. I perioden fra 1995 til 2003 blev 25 mårhunde registreret. Siden da er antallet steget kraftigt til flere tusinde individer. 

Levevis og føde

Mårhunden er meget tilpasningsdygtig og lever i mange forskellige naturtyper. Den foretrækker dog fugtige områder nær søer og åer, rørskov, samt fugtig skov med rig undervegetation. Mårhunde er nataktive og er primært aktive i perioden fra kl. 20 til kl. 4 om morgenen. De er mindre aktive i perioden fra november til februar.

Erfaringer fra andre lande viser, at mårhunden hurtigt spreder og formerer sig, og at den kan udrydde vores beskyttede og truede dyr. Mårhunden er en god svømmer og kan derfor komme til områder, hvor ræve aldrig kommer. 

Mårhunden er et altædende rovdyr og spiser alt fra ådsler til krebs, fisk, insekter, små pattedyr og fugle. Derfor udgør mårhunden en stor trussel mod fugle og små pattedyr i den danske natur, og den er derfor uønsket.

Herudover kan mårhunden også være bærer af rabies samt den farligere bændelorm Echinococcus multiloculus. Bændelormen kan være dødelig for mennesker, men parasitten kan også sprede sig til hjemmehørende vildt.