Vi fælder nåletræer i Uggerby Plantage

06-12-2022

Naturnær skovdrift på statens arealer

Skovningsmaskine

Når Naturstyrelsen fortæller at der startes et skovningsprojekt med maskinskovning af nål, menes der at vi snart går i gang med at fælde grantræer.

 

I starten af december starter sådan et projekt i Uggerby Plantage. Det sker som led i den såkaldte naturnære skovdrift. Naturnær skovdrift er en balanceret driftsform hvor der i forbindelse med træproduktionen, tages hensyn til både friluftsliv og øget biodiversitet.

 

Når projektet i Uggerby er færdigt, vil de stammer som har den fornødne størrelse blive til tømmer og indgå i træindustrien. Toppene af nåletræerne vil blive hugget til flis og solgt til varmeværkerne. Projektet udføres af dygtige entreprenører, som manøvrerer de store skovningsmaskiner rundt imellem stammerne.

 

Næste gang du går en tur i skoven, kan det altså, ved første øjekast, se lidt rodet ud. Enkelte træer saves over i meters højde og bliver stående som såkaldte højstød. Højstødene bliver med tiden til stående dødt ved, hvor du kan holde øje med om der kommer spættehuller.

Der efterlades også liggende dødt ved i skovbunden til gavn for diverse insekter og svampe.

 

Yderligere oplysninger:

Mogens Sonne Hansen, 26 87 54 60

Abonnér på nyheder

Få Naturstyrelsens nyheder i din indbakke. Du kan naturligvis til enhver tid afmelde nyhedsbrevet igen.