Gode naturoplevelser for hele familien i vinterferien

03-02-2022

I ugerne 7 og 8 er der aktiviteter og ture for hele familien.
Se alle aktiviteterne her:

AKTIVITETSHÆFTE DET GRÅ FYR

 

Søndag den 13. februar kl. 10.00 – 12.00 - Fugle på Grenen

Vandretur til Grenens spids. På denne årstid er fuglelivet præget af fuglene, der søger føden på havet, finder føden på stranden eller spiser af frugten i buskene i klitlandskabet. Vi har gode chancer for at møde sule, lom, sortand, snespurv, sjagger m.fl. på turen, der på denne årstid vil være præget af vejret.

 

Tag de gode vandrestøvler på, godt humør i bagagen og fornuftig påklædning når en af vores dygtige guider tager dig med på fugletur.

Medbring gerne din egen kikkert, men du kan låne.

 

Mødested: Det Grå Fyr, gården – lidt før kl. 10.00

Guide: Egon Østergård, Skagen Fuglestation

Arrangør: Det Grå Fyr, Skagen Fuglestation

Biletter købes på: https://event.it/detgraafyr

Pris voksen kr. 75,00

Pris barn (4-15 år) kr.  30,00

Der er max. 30 deltagere på turen.

 

Tirsdag den 15. februar kl. 11.00 – 13.00 – Vintervandring til Grenen

Kom med på en vintervandring til Grenen for hele familien. Hvad flyver forbi af fugle på denne tid af året? og hvad skyller i land fra havet? Vi skal ud at se hvor mange forskellige muslinger vi kan finde. Måske er vi heldig at de hårdføre snespurve dukker op, eller sjaggerne flokkes i deres søgen efter bær, mens sandløberne løber frem og tilbage mellem bølgerne.

Husk gode vandrestøvler og varmt tøj. Kikkert kan lånes, men har du selv, så medbring den gerne.

Mødested: Det Grå Fyr – gården – lidt før kl. 11.00

Guide: Skagen Fuglestation

Arrangør: Det Grå Fyr, Skagen Fuglestation

Billetter købes på:  https://event.it/detgraafyr

Pris voksen kr. 60,00

Pris barn (4-15 år) kr. 30,00

Turen er ikke velegnet for gangbesværede da vi går mest langs stranden.

 

Der er max. 30 deltagere på turen.

 

Onsdag den 16. februar kl. 11.00 – 12.00 - Fodringstid og ringmærkning

Kom og hjælp os med at fodre fuglene i Fyrhaven. Det er vinter og vi vil gerne lokke endnu flere fugle til vores foderplads. Der vil endda være chance for at se fuglene helt tæt på, når vi fanger dem og sætter ring på, så vi kan følge med i hvor de flyver hen når foråret snart kommer igen! Man er meget velkommen til at tage eget fuglefoder med, men vi har også lidt frø på loftet til dem.

Pris: Gratis arrangement – kræver ikke tilmelding.
Mødested: Gården, Det Grå Fyr.
Arrangør: Det Grå Fyr, Skagen Fuglestation, Fugle for Alle.