Høringen af planerne for Naturnationalpark Tranum og Naturnationalpark Stråsø og Naturnationalpark Almindingen er afsluttet

08-07-2022

Naturstyrelsen har udarbejdet faglige oplæg til projektbeskrivelserne og forvaltningsplanerne for de tre kommende naturnationalparker ved Tranum, Stråsø og Almindingen. Som led i den proces har både en videnskabelig arbejdsgruppe, en national arbejdsgruppe for interessenter og lokale projektgrupper været inddraget i arbejdet.

I forbindelse med høringen afviklede Naturstyrelsen i juni offentlige arrangementer om de kommende naturnationalparker i henholdsvis Stråsø, Tranum og Almindingen.

Projektforslagene har været i offentlig høring i otte uger, og høringsfristen for de tre naturnationalparker udløb den 7. juli.

Der er kommet i alt 114 høringssvar til Naturnationalpark Tranum, 57 til Naturnationalpark Stråsø og 64 høringssvar til Naturnationalpark Almindingen.

De indkomne høringssvar bliver lagt på hjemmesiderne efter sommerferien:

Se hjemmesiden for Naturnationalpark Tranum

Se hjemmesiden for Naturnationalpark Stråsø

Se hjemmesiden for Naturnationalpark Almindingen

Naturstyrelsen skal nu gennemgå alle svarene, og herefter vil der blive taget stilling til, om de indkomne høringssvar giver anledning til justeringer i projektbeskrivelserne eller forvaltningsplanerne. De endelige projektbeskrivelser og forvaltningsplaner skal politisk godkendes.

Læs projektbeskrivelsen og forvaltningsplanerne for Naturnationalpark Tranum

Læs projektbeskrivelsen og forvaltningsplanerne for Naturnationalpark Stråsø

Læs projektbeskrivelsen og forvaltningsplanerne for Naturnationalpark Almindingen

Abonnér på nyheder

Få Naturstyrelsens nyheder i din indbakke. Du kan naturligvis til enhver tid afmelde nyhedsbrevet igen.