Dødt ved skaber liv i skovene

I forbindelse med regeringens beslutning om at flere statsskove skal forvaltes med fokus på biodiversitet, er der meget fokus på, og bliver skrevet meget om, at der mangler dødt ved i skovene. Men hvorfor er det vigtigt med døde og døende træer?

Fageksperter vurderer, at op mod en tredjedel af danske skoves organismer på en eller anden måde er tilknyttet dødt ved eller træer i forfald og under nedbrydning. Når mængden af dødt ved eller døende træer er lille, er eksistensen af de tilknyttede arter tilsvarende mindre.

Dødt ved findes i mange former og stadier. Det afhænger af bl.a. træart, alder, træernes tykkelse og kontakten med jord eller vand. Hvilke arter, der lever på stammerne er også afhængig af, om stammerne ligger lysåbent, så solen kan skinne på stammen eller om den ligger helt eller delvist i vand. 

De arter, som er afhængige af dødt ved eller af træ under nedbrydning kaldes saproxyliske. Det kan være i forskellige stadier af arternes liv, hvor de bor i det døde eller døende ved. Arterne er også knyttet til forskellige nedbrydningsstadier, hvorfor det er vigtigt at sikre, at der løbende kommer nye stammer til. Det kan f.eks. ske ved, at man lader stammer ligge efter stormfald, ved at træer bliver ramt at sygdom, som det i øjeblikket er tilfældet med ask, eller ved aktivt at fælde træer, som derefter bliver liggende i skovbunden. Man kan også skabe dødt ved, ved den proces, som kaldes veteranisering, hvor man bevidst skader træer, så de går i langsom forrådnelse.

Nogle af de mest kendte saproxyliske arter er biller som f.eks. Grøn pragttorbist, eremit og Eghjort. Også mange arter af smældere, som er en gruppe af biller, lever i dødt eller døende ved. Både biller og smældere lever som larver eller pupper i de døde træer inden de forlader træerne i voksenstadiet.

Stamme med kroalpigsvamp   

Der er også en række svampearter, som vokser på dødt ved. Det gælder f.eks. den spektakulære koralpigsvamp, den spiselige østershat og den dødeligt giftige randbæltet hjelmhat. En af de meget markante arter på døde træer er tøndersvamp. Også i forhold til svampe gælder, at det er i skove med lang kontinuitet af gamle træer og dødt ved at der findes flest af de sjældne svampearter.

Stamme med tøndersvamp

Hvis interessen for at se nærmere på livet på de døde stammer er vakt, er der allerede i dag meget at opleve rundt i skovene. Et særligt god sted at besøge er Hingstbjerg i Gråsten, hvor du bl.a. kan være heldig at finde mange sjældne og ualmindelige svampearter. Læs f.eks. mere her https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/graastenskovene/