Naturstyrelsen udsætter stude med GPS-mærker
31-05-202215 unge stude er i foråret blevet indsat i plejen af Ål Plantage. Der var brug for nye kræfter, da en del af den gamle besætning blev slagtet sidste år. Et par af studene er blevet mærket, og du kan derfor møde kreaturer med halsbånd og et helt specielt øremærke på din tur i skoven. På halsbåndet og øremærket sidder en GPS, der sender information om dyrenes position én gang hver time. Mærkningen giver os viden om kvæget og deres færden på arealerne, når de græsser i skoven året rundt. Studene følges med GPS et år frem, til foråret 2023.

De 15 nye stude - kastrerede tyre af racen galloway - indgår i den eksisterende afgræsning af Ål Plantage. Indsatsen med at afgræsse plantagen blev startet for 15 år siden med det sigte reducere udbredelsen af den invasive plante, glansbladet hæg. Glansbladet hæg har bredt sig siden den blev plantet i 1943 for at camouflere militære anlæg i Oksbøl. De 15 nye stude skal gå sammen med 8 ældre stude, der kan hjælpe med at opdrage de unge til at æde det "rigtige" – det vil i dette tilfælde være at spise store mængder af glansbladet hæg. I alt går der denne sommer og efterår 23 stude i skoven.
Glansbladet hæg breder sig og meget hurtigt i Ål Plantage, men det hjælper studene med at sætte en stopper for, da de spiser blomsterknopperne, så planterne ikke kan sætte frø.
Har du spørgsmål til overvågnings-projektet kan du kontakte Marianne Damholdt Bergin.
Har du spørgsmål til dyrene eller afgræsningen kan du kontakte Stiig Charmig Bayer.
Forskningsprojektet er et samarbejde mellem: