Ny fotoudstilling i Store Dyrehave
01-06-2022På fredag åbner årets UNESCO verdensarv fotoudstilling 2022 i Nordsjælland.

Den kan byde velkommen til 26 smukke billeder af det kongelige jagtlandskab. Billederne er taget på forskellige årstider: Den grønne sommer, det gyldne efterår og den snehvide vinter. Fotografen bag udstillingen er Peter Leschly.
Det er en aktuel udstilling, som giver en god indsigt i Parforcejagtlandskabets storhed og betydning for Danmarkshistorien. Desuden viser billeder et internationalt udsyn og ikke mindst enevældens magtfulde forhold til natur og mennesker.
- Via billederne og en række spørgsmål håber vi, at jagtlandskabets spændende historie og UNESCO’s værdier kan være med til at skabe nye refleksioner over vores fortid, nutid og fremtid. Med fotoudstillingen ønsker vi at invitere gæsterne med på en historisk tidsrejse med udsyn og indsigt, siger Liv Thøger-Aldahl, der er General Manager for Parforcejagtlandskabet.
Udstillingen kan ses fra den 3. juni til 31. juli ved Kongestjernen i St. Dyrehave ved Hillerød og fra den 6. til 30. november 2022 ved Eremitageslottet i Jægersborg Dyrehave. Hvis du allerede har forelsket dig i et af billederne på dagens illustration, så kan de købes som plakat på: www.ArtShopScandinavia.dk/parforce eller i museumsshops hos Rudersdal Museer og Museum Nordsjælland. Photos.bypeter
