Spætterne er skovens tømrer

Spætterne hugger med deres næb huller i træerne enten for at finde føde eller for at hugge en hule til rede og unger. Arbejdet kræver tålmodighed og udholdenhed, idet der skal hugges mange gange – rigtig mange gange, førend reden er egnet til udrugning af næste kuld unger.

Lige nu kan du i den kommende Naturnationalpark Fussingø være heldig at høre grønspættens kald. Der lyder som nogen griner – andre synes måske det lyder som ”Kly – kly – kly – kly – kly”. 

Grønspætten er som navnet antyder grøn. Den har grøn ryg og grønne vinger og på hovedet er den rød med en sort maske omkring øjnene. Grønspætten er på størrelse med en allike, så altså en fugl i mellem størrelsen.

Grønspætten ses ofte på jorden, hvor den søger efter insekter - gerne myrer. Fotograf Peter Brostrøm.

De fleste tænker nok på spætter og hvordan de trommer på døde grene, når de markerer deres territorie. Men Grønspætten er mere til at kalde end til at tromme, derfor er den mere højlydt end de øvrige spættearter.

Grønspætten søger ofte føde på jorden, hvor man kan være heldig at se den sidde ved en myretue. Myrer er grønspættens livret og Grønspætten graver gerne efter myrer i skovmyrernes bo. Nå den først har fået hul på tuen og fundet myrerne, så stikker den sin 10 cm lange og klistrede tunge ind i myrenes gange. Der skal en del myrer til for at mætte en Grønspætte.

Grønspætten foretrækker skove med både løvtræer og nåletræer, gerne med lysninger og masser af døde træer. Grønspætten vil helst bygge boet i døde træer, der nok er lidt blødere at hakke i. Men Grønspætten vil nok allerhelst bygge bo i efterladte reder af dens fætter Flagspætten, så skal der ikke arbejdes helt så hårdt for at få reden klar.

Her har en spætte været i gang med at søge efter føde. den har hakket flere store stykker træ af stuben, som nu ligger spredt rundt omkring. Fotograf Peter Brostrøm.

Mange fuglearter har det som Grønspætten, hvis andre har gjort forarbejdet, hvorfor så ikke udnytte det til egen fordel? Der er mange småfugle der udnytter efterladte spættereder til at bygge deres rede i. Spættehullerne i træerne giver også en nemmere adgang for en række organismer, især svampe og insekter, der nedbryder træet. Så spætternes aktiviteter betyder meget for den øvrige biodiversitet i skoven.

Spætterne kan betegnes som indikatorart, hvilket betyder at spætterne viser at området er i god biologisk balance. Når der er mange insekter tilstede i et område, så er det et tegn på at området ikke drives intensivt med henblik på eksempelvis at fælde træer til diverse produkter.

Når vi lader vore skove stå urørte som i Naturnationalpark Fussingø, så bliver de over tid rige på gamle træer og døde træer. Gamle træer, som i dag er en mangelvare i Danmark, får lov at blive stående og skaber dermed levesteder for en række arter på rødlisten, der er en oversigt over truede arter i Danmark. Samtidig dannes der mere dødt ved på skovbunden, som flere af de rødlistede skovarter har brug for.

Se vandretursfolderen for Fussingø. 

Læs mere om den kommende Naturnationalpark Fussingø.

På Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside kan du høre grønspættens kald.