Klima- lavbundsprojekter i Naturstyrelsen Sønderjylland

I Naturstyrelsen Sønderjylland arbejder vi lige nu på at få startet klima- lavbundsprojekter op. På Årø i Lillebælt og ved Mjang Dam på Als er vi i gang med de indledende undersøgelser, men vi er klar til flere projekter.

Ejer du og dine naboer et lavbundsareal der er større end 10 ha, og kunne I tænke jer at indgå i et klima- lavbundsprojekt, er I meget velkommen til at kontakte os. Vi kommer gerne ud og holder informationsmøder. Formålet med et informationsmøde er at informere lodsejere om de muligheder, der er i forbindelse med klima- lavbundsprojekter, herunder at indgå i en jordfordeling. Vi håber også at få accept af, at der gennemføres en uforpligtigende forundersøgelse, som skal afdække, om det er teknisk muligt at gennemføre et projekt, og om der er opbakning blandt lodsejerne. 

Pumpekanal i et lavbundsareal. Den mørke jord i kanalen indikerer at tørveindholdet er stort.            

Formålet med Klima-Lavbundsordningen er at tage de mest klimabelastende arealer ud af dyrkning for at reducere den samlede udledning af klimagasser. Klima-lavbundsprojekter bidrager til det nationale mål om at reducere Danmarks udledning af skadelige drivhusgasser med 70 % frem mod 2030. Når lavbundsarealer gøres vådere, går nedbrydningen af jordens tørveindhold og planterester langsommere. Herved vendes frigivelsen af klimagasser til en genopbygning af jordens kulstofindhold og en binding af CO2. Arealerne kan vådgøres ved f.eks. at afskære dræn og tildække grøfter, oversvømme med vand fra et nærtliggende vandløb eller slukke en drænpumpe. Klima-lavbundsprojekter bidrager samtidig til et bedre vandmiljø, mere og bedre natur og øgede muligheder for friluftslivet.

Vigtigt at vide om Klima-Lavbundsordningen.

•          Aftalen er frivillig
  
  
•          Lodsejere kan indgå i en jordfordeling
  
  
•          Jorden kan ikke dyrkes med omdrift, gødskning eller planteværnsmidler efter udtagning. Dyrkningsrestriktionerne tinglyses på arealet.
  
  
•          Jorden bliver ofte vandlidende / oversvømmet i perioder
  
  
•          Som udgangspunkt vil grundbetaling kunne opretholdes, hvis arealet holdes afgræsset eller der tages slæt.
  
  
•          Klima-lavbundsprojekter bidrager samtidig til et bedre vandmiljø, mere og bedre natur og øgede muligheder for friluftslivet

Jordfordeling er en mulighed.

Ofte gennemføres der flere jordfordelinger i forbindelse med et projekt, og erfaringer har vist, at det kan give gode løsninger på praktiske udfordringer. Det er Landbrugsstyrelsen, der forestår jordfordelingerne. Jordfordelingerne sikrer dels projektjord, men også mere dyrkningssikker jord og sammenhængende ejendom for de lodsejere, som deltager. Naturstyrelsen kan forud for eller i forbindelse med jordfordeling opkøbe ejendomme, for at fremme projektets mulighed for realisering. Naturstyrelsens ejerskab vil være midlertidigt og efter at projektet er færdigt, er det som udgangspunkt private eller andre som ejer jorden.

Hvordan opnås der en klimaeffekt?

Mange dyrkede og veldrænede lavbunds- og tørvejorde synker løbende, da jorden iltes via dræningen. Som tommelfingerregel synker en veldrænet tørvejord ca. en centimeter om året, hvilket svarer til en udledning på omkring 21 tons CO2 pr. hektar pr. år. Omsætningen i lavbunds og tørvejorde kan kun forhindres ved at sætte arealerne under vand igen. Herved forsegles kulstoffet i jorden og via plantevækst øges kulstofbindingen på arealet igen.

Hvordan finansieres et projekt.

Klima-lavbundsprojekter har et politisk afsæt og er nationalt finansieret via bevillinger fra finanslov 2021 og 2022 samt midler fra Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af oktober 2021. Naturstyrelsen er ejer af projekter under denne ordning. Det er således Naturstyrelsen Sønderjylland som søger finansiering i Naturstyrelsens anlægsbevilling.

Virkemidler til vådlægning af projektområdet.

I forundersøgelsen fastlægges det hvilke virkemidler der kan sikre, at lavbundsarealet bliver tilstrækkeligt vådt, samtidig med at arealer uden for projektarealet ikke påvirkes negativt.

For at kunne opnå den ønskede CO2 reduktion med projektet er det nødvendigt at genskabe den naturlige hydrologi i området.

Den bedste effekt opnås, når vandstanden kommer til at stå så tæt som muligt på terrænoverfladen på en stor del af projektområdet. Herved skabes iltfrie forhold, der bremser nedbrydningen af jordens organiske materiale.

Arealerne kan vådgøres ved at holde på nedbør, der falder direkte på markerne inden for projektområdet, ved at sløjfe dræn, tilkaste grøfter eller slukke eventuelle pumper. Herudover kan dræn og grøfter, der fører vand igennem projektområdet fra et højere beliggende drænopland sløjfes, så drænvandet overrisler projektområdet. Endelig kan det være, at man kan hæve vandstanden i et vandløb, så der indimellem forekommer oversvømmelser. Hyppigheden af oversvømmelser kan øges ved at genslynge vandløbet eller hæve bunden ved udlægning af grus.

Samtidig skal det sikres, at der ikke sker uhensigtsmæssig vandpåvirkning af marker uden for projektarealet. Dette kan sikres naturligt, hvis omgivende marker ligger højere i terrænet. Ellers kan der som afværgetiltag etableres nye dræn, grøfter eller membraner i kanten af projektområdet.

Yderligere oplysninger: 

Bo Mammen Kruse

Projektleder Naturstyrelsen Sønderjylland

M: +45 23 43 50 76 Mail: Obfuscated EmailObfuscated Email