Vrang bøg og kulsvamp

Intet lever evigt.
I forbindelse med den årlige gennemgang af farlige træer langs vejene har Naturstyrelsen observeret, at der er angreb af kulsvamp enkelte steder på et af de mest bemærkelsesværdige træer i Hareskovene.
Der er tale om det meget smukke og anderledes bøgetræ, der står på skovgærdet langs Gammel Hareskovvej.

Forstfuldmægtig Kristian Kvist fortæller, at ”Træet er en såkaldt ”vrang bøg”, og det ligner absolut ikke dets lige og høje naboer, der alle strækker sig højt op og danner kronetaget i skoven. En vrang bøg er en underlig variant, der på grund af en genetisk fejl ikke har evnen til at vokse lige op. Det ser ud til, at den prøver, men hver gang den har vokset en anelse, drejer topskuddet og træet bliver derved et lille smukt kroget troldetræ at se på. Vrange bøge kræver ofte hjælp fra os mennesker, for hvis de stod blandt deres høje slægtninge, ville de hurtigt blive skygget ihjel. Derfor finder man dem altid i lysninger eller langs skovranden, hvor de måske endda er plantet med vilje”.

I hele Europa skønnes der kun at være omkring 1.500 gamle eksemplarer, og i Hareskovene er der en lille håndfuld af dem, men nu er der så desværre konstateret kulsvamp i det mest kendte eksemplar af skovens vrange bøge.

Da Naturstyrelsen er klar over, at det er et træ, som alle kender, og alle holder af, så griber man ikke bare fat i saven og får væltet træet. ”Træet skal have alle chancer, og vi rådførte os derfor med Iben M. Thomsen, der er seniorrådgiver på Københavns Universitet med speciale i netop svampe og sygdomme på træer, det der hedder forstpatologi”, forklarer Kristian Kvist.

Træet undersøges nøje af Iben M. Thomsen

Iben M. Thomsen kunne oplyse, ”at det er helt sikkert de sorte skorper af stor kulsvamp, I har observeret i diverse åbninger i stammen, og det er nok også den svamp, der har gjort stammen hul. Men da der er mange store sunde rodudløb, den lave stamme mest består af knudret og stærkt ved, og der ikke er så meget krone på træet, mener jeg, at stabiliteten lige nu er acceptabel”.

Men Iben M. Thomsen kunne også oplyse, at kulsvamp på længere sigt er en dødsdom for træet. ”Så snart vi ser frugtlegemer på ydersiden af stammen eller på de essentielle rodudløb, er festen forbi, men det kan med lidt held vare flere år, før det sker. Intet er sikkert i den sammenhæng, pludselig kan træet blive så svækket, at kulsvamp får mulighed for at brede sig meget, og det kan ske til næste år eller om 30 år. Derfor skal træet nøje gennemgås hvert år, og udviklingen følges minutiøst.”

Når træet en dag bliver for dårligt til at have stående, så vil Naturstyrelsen fælde træet. Men lad os håbe, at der går mange år, før den beslutning bliver nødvendig.

Kulsvamp lever fint op til sit navn

Fakta om stor kulsvamp (Kretzschmaria deusta):

Svampen vokser almindeligt i Danmark og kan findes i bunden af større løvtræer og på dødt ved. Den virker som en vednedbrydende parasit og kan derfor få træer til at bryde sammen. Et af de hyppige steder, den vokser, er på døde træstubbe. Svampen har et ukønnet stadie om foråret, der er gråt med hvid kant. Om efteråret dannes de sorte frugtlegemer, som har givet svampen dens navn.