Farvel til kæmperne ved Dronningens Bøge
14-10-2022
I denne uge blev det desværre tid til at sige farvel til nogle af områdets meget store, gamle bøgetræer ved Dronningens Bøge. Beslutningen er truffet efter svære overvejelser. Men træerne var nu så angrebet af kulsvamp, at det ikke længere var forsvarligt, at lade dem blive stående så tæt på et af Gribskovs mest besøgte områder.
Af hensyn til flagermus og spætter er fældning af så gamle træer kun tilladt i september-oktober. Men helt væk er træerne ikke. De får nemlig lov til at blive liggende ved Dronningens Bøge til gavn og glæde for masser af svampe, insekter og biller i mange år fremover.