Fyraftenstur til hestene ved Klitmøller (Trøjborg) onsdag 22/2-2023

16-02-2023

Naturstyrelsen inviterer onsdag d. 22. februar kl. 16.00 til en offentlig fyraftenstur til hestene, der går på naturarealet syd for Klitmøller.


Projektet er et samarbejde mellem Naturstyrelsen Thy, Nationalpark Thy og Thisted Kommune, og det bliver fulgt af en ekspertgruppe fra Århus Universitet, der skal undersøge helårsgræsningens effekt på klitnaturen.

På turen bliver det muligt at se på hestene og drøfte, hvorledes det går med både projekt og heste her i den sene vinter.

På turen deltager også hestenes ejer og den dyrlæge, der har gennemført tilsynene med hestene hen over vinteren.

Alle er velkomne. Da man ikke kan køre i området, hvor hestene færdes, skal man påregne at skulle gå ud i klitlandskabet under turen. Husk at tage varmt tøj og fodtøj på til turen.

 
Turen holder nu på onsdag d. 22. februar kl. 16.00. Vi mødes som angivet på Kystvejen syd for Klitmøller  - se vedlagte kort - se mødested

Afhængig af hvor hestene er på mødetidspunktet går vi enten ind i hegnet fra mødestedet, eller kører også vi i samlet flok til et andet parkeringsområde, og går så ind i hegnet der fra for at finde hestene.

Alle er velkomne.

 

 

 

Abonnér på nyheder

Få Naturstyrelsens nyheder i din indbakke. Du kan naturligvis til enhver tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Claus Rasmussen

chefkonsulent