Stillits i frøstande er en ekstra gevinst i vild natur.

Lige nu har du mulighed for at se en lille væver spurvefugl med dårlig makeup-smag. Stærk kindrødt er smurt helt skævt ud på en hvid Foundation i ansigtet og øjenbrynene er markeret med meget kraftigt sort farve. Det er Stillits der lige nu ses i udyrkede og vilde områder.

Stillits er en almindelig ynglefugl i Danmark, men det er i sær om vinteren at vi lægger mærke til den. I områder med visne planter og frøstande, her ser man Stillitsen i småflokke søge efter føde. Stillitsen gør nemlig ikke som så mange andre frøspisende fugle; fasaner, agerhøns og spurve der leder efter frø direkte på jorden, nej den lander i de opretstående frøstande og sidder der og plukker frø ud. Du kan være heldig både at se enkelte fugle, men oftest er det mindre flokke på 6-10 stykker. Det er forældrefugle med ungerne af sidste kuld.

Stillits har sorte vinger med et solgult bredt bånd langs bagvingekanten, en smuk blegbrun grundfarve og et hoved med tre lodrette farvestriber – højrød, hvid og sort. Næbbet er et typisk – og lyst – kraftigt frøædernæb. Foto Peter Brostrøm.

Vinterfouragering i visne sommerblomster – ”vinterstandere”

Men hvad er en vinterstander, som er dens favorit-fødesøgningssted om vinteren. Mange blomster modner frø og smider dem alle med det samme, så de ligger på jorden eller flyver væk med svæveanordninger osv. Andre – og især arter med store og tunge frø – vil ikke smide dem alle straks. De har som regel en høj blomsterstilk, der visner, bliver stiv og stærk og stående henover hele vinteren og svirper i hård blæst. Frøene løsner sig og kastes kun gradvist i blæsten, som så nogen gange er fra vest, så fra nord, øst og syd.

På den måde kastes frø til ud i alle retninger fra vinterstanderen over tid. Det er her Stillitsen får en chance. Gevinsten er at kunne sidde og balancere i de tynde vinterstandere og alene med næbbet søge og pille de ret store frø ud enkeltvist. På den måde kommer den før og slipper for at konkurrere med de mange andre fugle, der søger frø på jorden eller napper frøene inden de forsvinder ned i det høje visne vintergræs.

Stillits – en almindelig ynglefugl

Det kan godt være at du ikke før har set den, men Stillitsen er faktisk ret almindelig der var i 2018 omkring 45.000 ynglepar i Danmark. Har man først lært at genkende dens levested og adfærd i fourageringen, som jo er speciel og afgørende i den kolde lange mørke vinter, så er den altså ikke helt ualmindelig. Og i takt med at der udlægges flere arealer med brak eller til vild natur med overvintrende frøstande, så vil denne art og mange andre med den finde flere egnede levesteder.

Bonus info:

• Har du lagt mærke til at Stillits er et såkaldt palindrom? Det betyder er Stillits staves ens forfra og bagfra!
• Det danske navn Stillits er en efterligning af artens stemme. Det videnskabelige navn Carduelis er fuglens latinske navn og kommer af carduus, der er en af tidsel-slægterne. Tidsler er en af Stillits foretrukne fødekilder.