En Skov - og Landskabsingeniør fortæller om sit praktik forløb ved Naturstyrelsen Sønderjylland

Jeg hedder Rasmus, og jeg har været Skov- og landskabsingeniørpraktikant hos Naturstyrelsen Sønderjylland fra september 2022 til maj 2023. I den tid jeg har været på Enheden, har jeg fået lov til at prøve mange forskellige typer opgaver. Både skriftlige, praktiske og teoretiske. Det at kæde viden fra skolebænken sammen med reel opgaveudførsel, er en rigtig god erfaring jeg har fået med her fra. Rasmus fortæller:

"Det har været godt at se hvor stor tværfaglighed og ide/teori-udveksling der er. Der bliver gjort stort brug af alles baggrunde og specialviden."

Noget af det der personligt giver mig mest glæde ved faget, er at se årstiderne og dyrene. Der er noget smukt ved at se naturen ændre sig gennem årstiderne. I den forbindelse har det også været spændende at se hvordan arbejdsopgaverne ændre sig i samme takt, fra forpagtninger om foråret, gæster om sommeren, jagter om efteråret og skovninger om vinteren. Mht dyrene, så er de jo bare altid sjove at se. For nylig var jeg så heldig at se en ræv, to egern og et rådyr på en formiddag.

Rasmus tilføjer til slut:


"Min praktik har rustet mig godt til min næste, og sidste, skoleår hvorefter jeg er færdiguddannet."