Indvielse af 2. etape af skovrejsning ved Biersted

Kom med til indvielse af 2. etape af Biersted Skov Torsdag d. 8. Juni kl. 14-16.00 ved p-plads Biersted Mosevej, 9440 Aabybro

I foråret 2023 planter Naturstyrelsen ca. 38.000 træer og buske i direkte forbindelse med de 74.000 som blev plantet i 2022. Dette skal være til glæde og gavn for naturen og alle i området, samtidigt med at det sikrer grundvandet i fremtiden. Skovrejsningen er sket i et tæt samarbejde med Jammerbugt Kommune, Aabybro Vand samt Growing Trees Network og deres kunder.

Dagen vil byde på velkomst og taler fra samarbejdsparterne og besøg fra bl.a. Anders Juhl Kallesøe, som i forbindelse med sit Tour De Grundvand, hopper af cyklen og holder vandpause ved Biersted Skov. Der bydes på kaffe, kage og vand ved arrangementet.

Husk tøj og fodtøj efter vejret

Vi glæder os til at se jer!