Så på en sommertur i Dyrehaven kan man nyde tanken om, at man er på barselsbesøg i skoven, som nu er fyldt med skrøbelige små liv og vagtsomme mødre. Det er dog langt fra sikkert, at man ser de små kalve, da de som oftest ligger godt skjult i krat og højt græs.
Kalvene er ikke efterladt helt til dem selv. Specielt hinderne – som kronhjortenes hunner hedder - holder vagtsomt øje med deres kalve samtidig med, at de søger føde.
De første uger efter fødslen er det mest sikkert at efterlade en nyfødt kalv i skjul, for den er endnu ikke så sikker på benene, at den kan flygte, hvis der er fare på færde. I den tid kan netop hinderne være nærgående. Grunden er, at oplever de, at mennesker og hunde kommer for tæt på kalven, så vil de forsvare deres afkom. Hinderne kan ligefrem rejse sig på bagbenene og sparke ud med forbenene, mens de forfølger hunde og mennesker. Det sker typisk i de situationer, hvor en hund føres i lang line og derfor har mulighed for at snuse mere frit rundt i skovbunden.
"Flere hinder har desværre oplevet, at deres kalve har været i fare, eller at de ligefrem er blevet jagtet af hunde. Hjorte husker godt og har skarpe klove, som de sparker med, når de føler sig truet. Bliver man udsat for den oplevelse, må man slippe hunden, så man selv undgår faren og derefter bevæge sig så roligt som muligt væk fra det truende dyr.”, fortæller Jacob Skriver, som er skovfoged i Dyrehaven.
”Jeg anbefaler, at man går med sin hund i kort snor eller helt undgår den del af Dyrehaven, hvor hinderne og kalvene normalt kommer. Min anbefaling er derfor, at man tager på tur nord for Eremitageslottet, eller vælger at lufte sin hund i en af vores skove uden for Dyrehaven. Vi kan jo ikke aflive de meget beskyttende hinder, da det så vil betyde, at kalven går en ynkelig sultedød i møde”, slutter Jacob Skriver.
Yderligere oplysninger:
Jacob Skriver, skovfoged og vildtforvalter i Naturstyrelsen Hovedstaden. Mail: jacsk@nst.dk. Mobil: 51 25 02 34