Konvertering af skov til klithede

Østerild Klitplantage huser et nationalt testcenter for fremtidens vindmøller. Naturstyrelsen Thy i fuld gang med at fjerne alt fra grannåle til blade og bark fra nogle af de områder, hvor der tidligere var skov. Områderne skal nemlig forvandles til klithede.

Hensigten er at speede processen op, så områderne hurtigere overgår til klithede.

Størsteparten af ​​​​den skov, der blev ryddet, var mørk nåleskov. Målsætningen var, at de ryddede arealer skulle udvikle sig til klitnatur. Der blev aftalt forskellige efterbehandlingsmetoder. Første prioritet var fjernelse af det organiske materiale. Metoden er bekostelig og det er svært at komme af med materialet. Metoden har derfor ikke været brugt, som den var tiltænkt før nu, hvor der indgås aftale med Champost om at købe det afskrællede organiske materiale.

 Det organiske materiale er det, som ligger på jorden, men som endnu ikke er nedbrudt. Det kan være grannåle, blade, bark, blomster, frø, træstammer, ekskrementer osv. Det hele vil med tiden blive nedbrudt til uorganiske stoffer. Noget tager længere tid end andet, især grannåle er længe om at blive nedbrudt.

Netop grannåle er der rigtig meget af i Østerild Klitplantage og derfor tager konverteringen til klithede lang tid. Men, når man helt fjerner det organiske materiale, går processen meget hurtigere.

 Det afskrællede materiale sælges til Champost i Thy, der forarbejder det og sælger det som pottemuld til især haveejere. Henrik Goul, der er direktør og ejer af Champost, siger bl.a. om aftalen med Naturstyrelsen: "VI elsker projekter, hvor vi kan bruge naturens egne gaver, og gøre det til gavn for beplantning endnu engang. Netop den lokale forankring og naturgenopretningsperspektivet er med til at gøre dette projekt til noget helt specielt".

 Tiltaget gør samtidig, at man substituerer tørv fra højmoser. Tøvegravning, men også dræning og næringsstoftilførsel har alle været med til at reducere eller helt ødelægge mange højmoser. Tiltaget her er således med til at forbedre naturen i testcentret, samtidig med at man reducerer brugen af ​​tørv fra højmoser. Der er således flere vindere i det her tiltag, udtaler Claus Rasmussen fra Naturstyrelsen Thy.