Naturbranden på Vangså Hede og Nystrup Plantage

Vi ved ikke hvad der startede branden, men det kan have været en cigaret, der antændte naturbranden øst for Vangså tirsdag den 8. august 2023.

Juli blev ellers den vådeste julimåned DMI har målt, men i Thy har vi ikke fået samme regnmængde som resten af ​​landet. Naturen på klitheden er således relativt tør, og med en stærk vind betød det, at ilden hurtigt sprang, og branden bredt sig øst på, ind mod Nystrup Plantage og landsbyen Vang.

 

 Nordjyllands Beredskab gjorde en fantastisk indsats for at slukke branden, og for at informere om dens status og deres indsats, så ingen unødig panik bredte sig.

 

Ca. 68 hektar er brændt, hvoraf størstedelen er klithede og en mindre del er skov. Det berørte område ligger i en kile fra Vangså Hede øst for Kystvejen, hen over Trapsandevej og ind i Nystrup Plantage.

Kun materielle skader.

Ingen mennesker eller bygninger led skade, og selv om det kan se voldsomt ud, når man kører forbi det brændte areal, har naturen heller ikke lidt uoprettelig skade. Ingen ønsker en ukontrolleret naturbrand, men når galt skulle være, er denne opstået på et areal, hvor naturen faktisk har godt af det, og på et tidspunkt, hvor ynglesæsonen for langt de fleste dyr og fugle er ovre.

Afbrænding bruges i arbejdet med naturpleje.

Afbrænding af klitheden anvendes allerede som et kontrolleret værktøj af Naturstyrelsen i naturplejen, som supplement til græsning og andre plejemetoder. Ved almindelig hedeafbrænding er der altid en fuldt udstyret vandvogn til stede med branddaskere og skovle, samt mandskab hertil. Desuden etableres et brandbælt med vand forud for afbrænding.

Ild er med til at forynge plantevæksten, skabe dynamik og hæmme den tilgroning, der nogle steder truer klithedens natur.

Afbrænding fjerner næringsstoffer, forynger dværgbuske som hedelyng, giver plads til laver og skaber spirebede. Det kan give større artsrigdom af urter og insekter, hvor sandet kommer frem. Bart sand er til glæde for insekter og firben, til æglægning og fødesøgning. På arealet ved Vangså er det i særdeleshed revling og hedelyng, der er brændt. De var ganske dominerende på området, så vi må forvente, at der over de næste år vil opstå et meget mere varieret planteliv i området til gavn for en lang række dyrearter.

Biodiversiteten er som regel højest i årene lige efter et brand, da der er skabt plads, lys og grobund for en masse pionérarter, der automatisk indfinder sig. Dette gælder især nogle af de sjældne arter af lav og svampe, der er afhængige af brand som levested. Pyrofile arter af insekter kan lugte det brændte område på lang afstand. Hvordan vegetation og dyrelivet kommer til at sigte efter et brand, udøvelse af intensiteten af ​​branden. Så er det en overfladisk bundbrand, vil det meste af frøbanken være intakt og frø og rødder ligger klar til at spire relativt hurtigt efter.

Nystrup Plantage.

I Nystrup Plantage er det primært bjergfyr der er brændt. Bjergfyr er invasiv i Danmark og har en lav naturværdi, da der ikke er ret mange andre arter, der er knyttet til den. Planen er i første omgang at lade området stå, i håbet om at andre træer, buske og planter, vil skyde frem sammen med bjergfyrene. Det vil give et mere varieret skovlandskab med krat og træer i et bælte mellem klitheden og den egentlige skov. Lige netop den mosaik af naturtyper, vil vi gerne have mere af.

Naturafbrændinger skal planlægges nøje, og ske under kontrollerede forhold.

Naturbranden her kunne være endt galt, og den viser, hvor forsigtig man skal være med åben ild i det tørre sommerlandskab. I Naturstyrelsen og Nationalpark Thy glæder vi os over, at det ikke gik værre – og over, at naturen selv er så god til at respondere på ild. Derfor bliver det med forvaltnings- og biodiversitetsbriller også spændende at følge det afbrændte område i de kommende år.  

Erfaringer efter naturbrandene i Stenbjerg Plantage .

Vil man have et indblik i, hvor flot et afbrændt område her i klithedenaturen kan komme sig, kan man tage en tur til den nordøstlige del af Stenbjerg Klitplantage. Her brændte i 2004, 155 hektar med hovedsageligt sitkagran og contortafyr. Igen i 2019 brændte Tordenvandsbakker i Stenbjerg, et areal på ca. 30 ha, primært med bjergfyr og contorta.

Naturstyrelsen har efterfølgende holdt store dele af områderne ryddet for træer, etableret nye vandhuller, efterladt stød og døde træer. Således er den lysåbne klitnatur genskabt, som et mosaiklandskab med skov, klitheder, klitsøer og klitmoser. I disse uger ses den blomstrende vegetation med bl.a. hedelyng, blåmunke, kongepen, håret høgeurt og en lang række af lav-pionerarter, i det tidligere forkullede landskab.