Studieprojekter og praktikpladser i Nordsjælland

Skov- og naturteknikerelever:

Enheden har som regel 4 elever, men det kan svinge mellem 3 og 5 i perioder. I øjeblikket er der ingen ledige pladser.


SLING:

Enheden har lavet aftale med 3 SLINGstuderende  om praktik fra september 2018.

NAKU:

Enheden har lavet aftale med 1 Nakustuderende om praktik fra september 2018.

Øvrige studerende:

som ønsker at lave bachelor opgaver, specialer eller lig. bedes henvende sig via Enhedens hovedpostkasse.

Færdige studieprojekter

Her kan du se nogle af de mange rapporter, som studerende har udarbejdet om emner knyttet til Naturstyrelsen i Nordsjælland.
Færdige studierapporter

 

Forslag til nye studieprojekter

Mangler du/I ideer til et speciale eller en anden større opgave har vi flere gode forslag.

På enheden udfører vi en lang række konkrete opgaver med blandt andet naturpleje, naturforvaltningsprojekter, skovfrø og genetik. Men vi ønsker os tit et bedre beslutningsgrundlag.

Nedenstående problemstillinger er blandt vores aktuelle udfordringer. Måske kunne det være noget for dig at arbejde med i en pointopgave, bachelorprojekt eller speciale? Skriv til os på eller ring på
72 54 32 00 og hør mere om mulighederne.

Naturindholdet i genskabte vådområder

Hvordan understøtter man det bedste naturindhold i den genskabte natur? I en række af de genskabte moser og søer, har man helt fjernet skovbevoksningen. I andre har man efterladt de stående stammer og rødder. Hvilken effekt har de forskellige metoder haft på udviklingen i de våde naturområders flora og fauna? Og hvad med jordbundsforholdene og vandkemien?
Læs mere om opgavene  


Insekter - bl.a. sommerfugle og bier
.

Hvordan kan naturplejen understøtte levesteder for sjældne og truede arter? (Ida/Anne)


Biodiversitet i skovrejsningsområder.

Konkrete forslag til tiltag på arealer, som Naturstyrelsen netop har overtaget, og hvor der nu sker en planlægning af den fremtidige forvaltning af arealet. (Ida/Anne)

 

Dødt kød på Naturstyrelsen arealer.

Naturstyrelsen overvejer at lade flere døde dyr fx hjorte ligge på arealerne for derved at fremme den biodiversitet der er knyttet hertil. Der ønskes forslag til hvordan det kan ske og hvilken information, der vil være hensigtsmæssig. (Jens B.)

 

Søborg Sø.

Næringsstofberegning i forbindelse mede etablering af en sø. (Ida)

 

Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Hvordan kan frivilligt arbejde i Nationalparken bedst organiseres og understøttes. Gerne med inddragelse af erfaringer fra andre nationalparker. (Anne)

 

Ulvedalssletten i Gribskov.

Trods græsning og slåning er arealet under stadig tilgroning af birk. Hvordan fremmes bedst den lysåbne natur på dette areal. (Jens B./Niels)

 

Tarmvridrøn – diversitet, opformering og anvendelse i fremtidens skove.

Med de forventede klimaforandringer ser Danmark ud til at få en mere central placering i udbredelsesområdet for tarmvridrøn. I dag findes arten herhjemme i form af få og isolerede individer. Hvor diverse er de disse individer? Hvorledes brydes frøhvilen og opformeres tarmvridrøn? Og hvordan kan arten og dens anvendelsesmuligheder tænkes ind i fremtidens skove? (Ditte)

 

Hybridisering i vore hjemmehørende træ- og buskarter.

Hybrider ses i mange af vore hjemmehørende slægter og arter, bl.a. Prunus, Betula, Crataegus og Quercus. Men hvor udbredt er graden af hybridisering? Og hvilke konsekvenser har det for fremavl og genbevaring af arterne i slægterne? (Ditte)

 

Opgørelse og avlsudvalg i stilkeg.

Naturstyrelsen har to søster frøplantager, der bygger på udvalgte danske plustræer. Der gennemføres opmåling af relevante karakterer og opstilles model for kommende udvalg og tynding. (Ditte)

 

Succession i sygdomsramte askemoser.

Askemoser huser en særlig flora, og elle-askemoser er en af de beskyttede naturtyper under Natura2000. Men hvad sker der i askemoserne, når asken dør og forsvinder som følge af asketoptørre? Forsvinder karakterarterne og dermed grundlaget for udpegningen? Indvandrer der nye arter? Og hvad betyder det i forhold til Natura2000 udpegningerne og biodiversitet i askemoserne generelt? (Ditte)

 

Høst og vedligehold af buskfrøkilder.

Frøkilderne ligger spredt, og hvordan fastlægges det relevante niveau for den løbende vedligeholdelse? For høst tænkes især på mulighederne for mekanisering kan det kombineres. (Louise/Henrik)

 

Genbevaring af træer og buske

Erfaringsopsamling / muligheder / udfordringer. Med strategien fra 1994 er udlagt et netværk af in situ og ex situ bestande. Hvordan opfylder netværket de relevante målsætninger under indtryk af klimaforandringer? Ask og elm kan være fokusarter i vurdering af in situ og ex situ strategier. Begge arter har været ramt af tilbageslag og undersøgelse af deres tilstedeværelse og foryngelse i genbevaringsbestande kan give en indikation på genbevaring- programmets udfordringer og muligheder. (Gunnar)

 

Nordmannsgran og juletræer

Naturstyrelsens frøkilder bliver i disse år afkomstestet og der bliver dermed mulighed for at ajourføre overvejelserne om udvalg af plustræer, og iværksætte tynding i frøplantagerne. Det kan også blive nødvendigt at revidere anbefalinger og frøkildebeskrivelser. Endvidere har en del private aktører fået adgang til at etablere frøkilder med det samme materiale. Derved kan overvejelser om fælles markedsføring af sådanne frøkilder blive aktuelle (hvis lighederne er større end forskellene). Endvidere en opsamling i forhold til sundhed (Neonectria). (Gunnar)

 

Rødgran en hovedtræart i skovbruget?

Rødgran er fortsat den største træart i Danmark, men især i statsskovbruget er arten på retur. Den indgår i flere skovudviklingstyper (også i Grib skov). Det undersøges, hvorledes fremavl og frøforsyning kan afstemmes med den aktuelle situation. Naturstyrelsen har dels flere igangværende frøplantager, hvor overvejelser om fornyelse kan være relevante, og dels aktuelt behov for at beslutte strategi for tynding af en yngre frøplantage (Trige FP.269) (Gunnar)

 

Opnået gevinst ved forædling.

Hver generation af skovtræforædling giver en forbedring for en eller flere egenskaber. I Danmark har fokus ligget på både kvalitet, produktion og sundhed. En opsamlende og tværgående analyse af de aktuelle og kommende frøkilders præstationer (I tråd med artiklen om Douglasgran bragt i SKOVEN 5-2016, s. 210-213). (Gunnar)