Julegran – vær så god!

05-11-2018

Julepynt fra naturen er ofte det smukkeste, og under alle omstændigheder taler det til kreativiteten.

Her kan du hente grangrene til privat brug. - God tur

Gå en tur i skoven og saml ting og sager, der kan bruges til at pynte i denne juletid.

Det er dog ikke alt  man må samle.

Her nedenfor kan du se hvad hovedreglen for indsamling siger. 

Noget der altid er populært er gran, og netop her er der visse restriktioner, da det er en handelsvare som der tjenes penge på, også selv om det ligger i skovbunden.

Naturstyrelsen Søhøjlandet er imidlertid færdig med at klippe og sælge i enkelte områder.

Derfor kan du, i det område som kortet viser, hente julegran i begrænset omfang. I princippet hvad du kan have i en bærepose.

 Vi er færdige med at klippe i et område øst for Avnsø (Brillerne).  Bedste adgang hertil er fra P-pladsen ved Østre Søbad, Almind sø og her følge den afmærkede rute ud i skoven.

Undervejs er der så mulighed for at samle kogler, svampe og andet smukt pynt. 

 

God jul!

 

Reglerne for hvad man må samle i skovene:

https://mst.dk/friluftsliv/hvad-maa-jeg-i-naturen/hvad-maa-jeg-samle/