Den tilsandede Kirke (Foto: Naturstyrelsen)

Den tilsandede Kirke

Kirken, hvis navn er Sct. Laurentii Kirke, menes opført i sidste halvdel af 1300-tallet og var på den tid den største i Vendsyssel.

I klitterne vest for Skagen by står tårnet af den gamle sognekirke, den middelalderlige Sct. Laurentius kirke, i dag kendt som ’Den tilsandede kirke’. I fire hundrede år samlede den menigheden, indtil sandflugten lagde sig hen over kirkevej og kirkegård og forfaldet satte ind, så man i 1795 så sig nødsaget til at ophøre med at holde gudstjeneste, og kirken blev lukket.

Sct. Laurentius var en prægtig kirke med et imponerende inventar, hvoraf nu kun alterets to svære malmlysestager er tilbage. De står på den ’ny’ kirkes, Skagen kirkes alter. Men under jordoverfladen gemmer sig endnu rester af kirkens fundamenter og gulv, samt en døbefont, der ikke - som det øvrige inventar – blev fjernet og solgt.

Nyere undersøgelser omkring 200-års dagen for kirkens lukning har hjulpet til at markere kirkens grundplan herunder kirkeskibets og sakristiets placering, der kan ses bag tårnet. Røde pæle markerer grundplanen, mens faskiner markerer de kendte dele af den gamle kirkegårdsmur. Mange spørgsmål er endnu ubesvarede, hvilket vel er en del af stedets fascination.

Laurentius er skytshelgen for denne og mange andre vesterlandske kirker. Han var de søfarendes og de fattiges beskytter og led martyrdøden på en rist. Denne genfindes i Skagen byvåben sammen med ordene ”Vort håb til Gud alene” (ses over hovedindgangen til Skagen rådhus).

 

Pris for at komme ind i kirken:

kr. 20,- pr voksen, børn under 16 år, gratis ifølge med voksen. 
Kontant betaling. Billletter købes ved indgangen til kirken. 

Åbningstider for Den Tilsandede Kirke: 

4. april - 31. maj - weekends og helligdage kl. 10.00 - 16.00

1. juni - 26. juni - alle dage kl. 10.00 - 16.00

27. juni - 2. august - alle dage kl. 10.00 - 18.00

3. august - 31. august - alle dage kl. 10.00 - 16.00

1. september - 18. oktober - weekends og helligdage kl. 10.00 - 16.00

Hvis du har særlige arrangementer og ønsker at besøge Den Tilsandede Kirke udenfor åbningstid er det muligt at kontakt kiosken 

Kontakt:

Tina Hjortshøj

Mobil: 60315182

Email:

 

Skagen kirke arrangerer sommeren igennem hver torsdag aften kl. 19.30 fra medio juni til medio august Friluftsgudstjenester ved Den tilsandede kirke med blæsermusik.

 

Kiosken ved Den Tilsandede Kirke

Ca. 400 m fra Den tilsandede kirke er der P-plads med legeplads, borde og bænke samt toiletter. Kiosken har åbent alle dage fra lørdagen før påske og til og med uge 42. 

I kiosken finder du et stort udvalg af souvenirs. postkort, magneter, glasting m.m., samt varme drikke og pindeis, soft-ice og gl.dags is m/gratis guf.

Billetter, der giver adgang til at komme op i kirketårnet i Den tilsandede Kirke kan købes i selve kirken.

Ved kiosken er der gratis parkering.

Åbningstider:

Kiosken: 

Fra lørdag før påske til efterårsferien i uge 42: 

4. april 2020 - 18. oktober 2020  åbent alle dage.  

Kontakt:

Tina Hjortshøj

Mobil: 60315182

Email:

 

 

Find vej på Udinaturen