Den grønne kile - Biersted Fælled
Formålet med projektet er at aktivitets- og friluftsområdet, Biersted Fælled, et areal på ca. 3,2 ha, vil blive anlagt med rekreative områder med shelters, grillhytte og siddepladser, og der skal etableres kælkebakke, naturlegeplads, friluftsscene og senere et aktivitetsområde til multisport. Området vil blive en fælles grøn oplevelsessplads for alle i byen, og ikke mindst et samlingssted hvor de unge kan mødes omkring diverse fritidsaktiviteter.
UPDATE: Projektet er afsluttet. Biersted Fælled står nu åben og har givet et markant løft til landsbyen Biersted. Allerede i forbindelse med etableringen af Biersted Fælled har Landsbyrådet kunnet konstatere, at borgerne i Biersted har taget den nye plads til sig og allerede i stor stil har lagt gå- og cykelture forbi fælleden. Nedenfor ses et par billeder af de nyetablerede faciliteter.

View fra kælkebakke mod scenen og grillhytte. Foto: Lars Haagensen

View over skøjtebane mod shelters og kælkebakke. Foto: Lars Haagensen
Ansøger for projektet: Biersted Landsbyråd
Kontaktperson: Erik Dragø Nielsen
Tidsperiode: Projektet blev afsluttet i september 2011
Deltagere i partnerskabet:
- Jammerbugt Kommune
- Biersted Borgerforening
Projektets samlede udgifter: 619.231 kr.
Medfinansiering fra Lokale Grønne Partnerskaber: 179.000 kr.
Medfinansiering ansøgt hos Tips- og Lottomidlerne, Friluftsrådet: 42.000 kr.
Frivillige arbejdstimer: 268