Vest Amager

<p> </p>

Vestamager er beliggende umiddelbart syd for Københavns centrum på øen Amager. Størstedelen af området er tidligere lavvandet kystområde, som fra 1941 blev inddæmmet og drænet via åbne grøfter. Den østlige del af området er den gamle strandeng og strandengsoverdrev, der oprindelig var fællesgræsningsområde for lokale bønder.

Projektets formål

LIFE-projektet på Vestamager har til formål at forbedre levevilkårene for især vade- og vandfugle, som er afhængige af velafgræssede våde strandenge.

Projektet består af 5 delprojekter:

• Rydning af 220 hektar krat og skov
• Etablering af 20 Stemmeværker
• Begrænsning af rævebestanden
• Etablering af 5 km gang- og cykelstier
• Etablering af nyt fugleskjul

Oversigtskort - Vest Amager

Rydning af 220 hektar krat og skov

De vand- og vadefugle, som naturplejen skal tilgodese, benytter ikke strandengene som yngleområder, når der står spredte pile- og birkebevoksninger på engene. De fleste vadefugle yngler på helt åbne strandenge, hvor de kan overskue omgivelserne. Derfor et det vigtigt, at selvsået skov og krat fjernes fra engene.

Siden 1940’erne er mange af strandengene på Vestamager sprunget i skov og krat, da der i mange år ikke blev foretaget naturpleje på arealerne. Nu bliver ca. 1200 ha . naturplejet ved afgræsning med kreaturer og heste, men de spredte pilekrat og birkeskove, der er etableret på engene, er en for stor mundfuld for dyrene. Derfor skal der fjernes ca. 220 hektar krat og skov. Træer og buske med en stammediameter over 10 cm bliver fældet og fjernet fra arealet og siden brugt til flis på Stubbekøbing kraftvarmeværk. Mindre buske med en stammediameter på under 10 cm bliver knust og efterladt på engene. Der bliver kun ryddet skov og krat på arealer, der allerede bliver naturplejet ved afgræsning.

Etablering af 20 stemmeværker

Da Vestamager blev inddæmmet, blev der lavet et omfattende grøftesystem, der skulle sikre, at regnvandet hurtigt blev ledt til de to pumpestationer, der konstant pumper vandniveauet på Vestamager til ca. 2,4 meter under havets overflade. Da vand- og vadefugle er afhængige af områder med lavt vand i yngleperioden fra april til maj, forringer det områdets værdi som ynglehabitat, hvis strandengene tørrer ud i denne periode. Det er insekter i det lave vand, der er fødekilde for vadefuglenes unger.

Allerede fra omkring 1. april begynder fordampningen på grund af solens stråling at blive større end nedbørsmængden, med faldende vandstanden til følge. For at forsinke denne proces bliver der nu etableret stemmeværker i 20 grøfter, så det bliver muligt at ”holde på vandet” noget længere i den vigtige yngleperiode.

Stemmeværkerne bliver placeret, så der opstår størst muligt areal med lavvandede søer og sjapvand opstrøms stemmeværket. I stemmeværkerne bliver der lavet et stigbord, så det er muligt at regulere vandstanden. Umiddelbart ovenfor stemmeværkerne bliver der lavet vandhuller på 25 kvm, der skal tilgodese padder.

Stemmeværk under etablering på Vest Amager

Begrænsing af rævebestanden

Da man begyndte på naturplejen på Vestamager i starten af 1990’erne kvitterede vadefuglene ved at indtage de nyplejede strandenge som yngleområde. Men ret hurtigt vidste det sig, at der ikke kom unger ud af deres anstrengelser. I første omgang troede man, at det var krager og husskader, der var de skyldige ægtyve, men omfattende undersøgelser op gennem 1990’erne bevidste, at det var ræven der var det store problem. Helt op til 90 % af rederne blev ødelagt inden klækningen. Dette er tydeliggjort, efter at ræveskaben ramte Amager i 2003 og i løbet af 2 år stort set har udryddet ræven på Amager. Efterfølgende har der været betydeligt større ynglesucces for jordrugende fugle på Vestamager.

Da erfaringerne fra bl.a. Jylland viser, at ræveskab stort set udrydder ræven i et område i en årrække, hvorefter den genindvandre til området, er det forventeligt, at dette også vil ske på Vestamager. For at være beredt på dette bliver der som et led i projektet etableret 30 rævekunstgrave, hvorfra en kontrolleret regulering kan foregå, såfremt det viser sig, at ræven igen vil udgøre et problem for de jordrugende fugle.

Friluftsmæssige tiltag

En væsentlig del af projektet skal være med til at give befolkningen mulighed for at opleve strandengene og dets fugleliv. Der er allerede et omfattende stisystem på Vestamager, dels anlagt af forsvaret og dels anlagt af Naturstyrelsen. For at give befolkningen en endnu bedre mulighed for at færdes på strandengene, bliver der anlagt 5 km grusbelagte gang/cykelstier ind igennem foldenne, hvor kreaturerne græsser. Stierne bliver lavet i en bredde på 1,5 meter , således at der kun vil være plads til bløde trafikanter på stierne.

Del af den nyetablerede sti på Vest Amager

For at give mulighed for at opleve strandengens fugle tæt på, er der som led i projektet anlagt et fugleskjul ved Sydmøllevej/Klydesø, hvor der er et område med lavt sjapvand. Herfra er det muligt at iagttage strandengens fugleliv tæt på uden at forstyrre fuglene.

Fugleskjulet er anlagt, så både børn og voksne har mulighed for at kigge ud over Klydesø og de lavt liggende enge.

Det nye fugleskjul på Vest Amager

Områdets historie

1941 blev Vestamager inddæmmet og drænet via åbne grøfter.Frem til 1983 blev området forvaltet af militæret, der brugte området til øvelsesskydning med granater frem til først i 1970’erne. I den periode er der ikke foretaget egentlig drift eller plejetiltag, udover plantning af nogle få vildtremiser. Området er udpeget som internationalt beskyttelsesområde (Natura 2000-område) efter EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv og EU’s habitatdirektiv

Området udviklede sig fra begyndelsen fra åbne sand- og mudderflader til strandenge, strandengsoverdrev og senere til rørskove, pilekrat og birkeskove.

Naturstyrelsen overtog ansvaret for området i 1983, og begyndte kort efter at tilplante visse arealer i Pinseskovområdet. Udover Pinseskoven i syd er Fasanskoven i nord de to eneste områder, der udlagt til skov. I 1986-87 blev der udsat dåvildt som det første tiltag til at standse den naturlige succession mod skov. Det viste sig hurtigt, at dåvildtet ikke kunne yde et tilstrækkeligt højt græsningstryk, så fra 1990 udvidede man naturplejen ved at indhegne arealer i Klydesøområdet og lade dem afgræsse med kvæg. I dag er der indhegnet ca. 1200 hektar , der hovedsageligt bliver plejet med kødkvægsracer. Ca. 60 hektar bliver plejet af heste.

Vestamager blev åbnet for befolkningen i 1984. Der er fra 1983 anlagt mange cykelstier og publikumsfaciliteter på Vestamager, herunder fugletårne, sheltere og bålsteder.

I perioden 1991-96 er der anlagt et Naturcenter i områdets østlige del, bestående af udstillingshuse og naturskoler. Centeret er anlagt 5 minutters gang fra Vestamager metrostation, således at der er let adgang for hovedstadens befolkning til området.