Vejlerne der er beliggende lige nord for Limfjorden mellem Thisted og Fjerritslev er et af de vigtigste områder for vandfugle i Danmark og i Europa. Området er derfor udpeget som internationalt beskyttelsesområde (Natura 2000-område) efter EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv og EU’s habitatdirektiv. Derudover er området udpeget som RAMSAR-område efter RAMSAR-konventionen, som har til formål at beskytte vådområder af international betydning som levested for fugle.
Vejlerne var tidligere en del af Limfjorden men i forbindelse med landvindingsprojekter i 1870’erne blev Vejlerne inddæmmet og forsøgt opdyrket. Opdyrkningen mislykkedes delvist, og området består i dag af lavvandede søer, rørskove og enge.
De Vestlige Vejler omfatter Tømmerby Fjord, Vesløs/Arup Vejle og Østerild Fjord.
Projektets formål
Life-projektet i de Vestlige Vejler har til formål at forbedre levevilkårene for især engfugle som Brushane, Alm. Ryle og Stor Kobbersneppe, samt fugle tilknyttet rørskovsområder som Rørdrum, Plettet Rørvagtel og Sortterne.
Projektet skal sikre, at engene i de vestlige Vejler fremover har den vandstand, der er bedst for fuglene især i yngletiden.
En detaljeret plejeplan skal desuden sikrer fuglene den bedste fordeling mellem søer, rørskove og græssede arealer.
Projektet skal også forbedre vandkvaliteten i de Vestlige Vejler. Dette skal ske ved at reducere tilledningen af næringsstofbelastet vand og ved at nedsætte og kontrollere vandets saltholdighed.
Projektaktiviteterne vil blive gennemført i og omkring Tømmerby Fjord, Arup Vejle og i trekantsområdet nordøst for Vesløs Vejle.
Hvad skal der gøres?
Overordnet er det planen, at projektet bliver gennemført som tre delprojekter, der er uafhængige af hinanden. I det følgende er der en mere detaljeret beskrivelse af de tre delprojekter.
Sikring af vandstanden i Arup Vejle i tørre forår og somre.
Projektet i Arup Vejle har to formål,
- at sikre en højere vandstand i Arup Vejle i tørre forår / somre og
- at hindre indløb af saltholdigt, næringsrigt vand fra Østerild Fjord til Arup Vejle.
I forbindelse med vandstandshævningen er det vigtigt at sikre, at arealerne ned mod Arup Vejle fortsat kan afgræsses, så de også fremover kan udgøre et godt levested for engfuglene.
Vandstanden i Arup Vejle varierer meget i løbet af året og vandstanden bestemmes til dels af vandstanden i Limfjorden. I tørre forår og somre bliver vandstanden meget lav, hvilket gør, at de store engarealer hele vejen rundt om vejlen tørrer ud. De fugtige enge har stor betydning for fuglene og deres unger, idet de er afhængige af, at det ikke bliver tørt i maj og juni.
For at sikre en højere og stabil vandstand i tørre forår og somre i Arup Vejle bygges et stemmeværk opstrøms den eksisterende dykkersluse i afløbet fra Arup Vejle. Desuden sættes der en modstandsklap i nedenfor dykkerslusen. Dette vil forhindre indløb af saltholdigt, næringsstofbelastet vand fra Østerild Fjord. I den nordlige del af Arup Vejle skabes der desuden mulighed for at tage vand ind fra Tømmeby Å via en gammel grøft.
Der skal senere laves præcise regler for, hvordan stemmet i afløbet fra Arup Vejle skal drives. Disse regler skal beskrive, hvornår stemmet skal sættes i og i hvilken højde. I den forbindelse vil man anvende nogle styre-punkter til at vurdere, hvornår stemmet skal sættes i. Det betyder, at stemmet først bliver sat i, når vandstanden efter 1. marts kommer under en bestemt højde (ca.
-0,1 m
under Dansk Normal Nul). Det betyder at nogle år vil stemmet blive sat i, i marts måned mens det andre år kan vente til senere.
Vandstandshævningen gør at nogle arealer vil blive vådere. Beregninger viser, at hvor der i dag er et areal på ca.
684 ha
– hovedsagelig ejet af Aage V. Jensen Fonde - som har en drændybde på under
1 m
, så bliver der fremover et areal på ca.
703 ha
med en drændybde på under
1 m
. En øgning på ca.
19 ha
.
Sikring af en højere vandstand i et trekantsområde nordøst for Vesløs Vejle ved at bygge et stemmeværk i grøften der afvander området.
Trekantsområdet, der ligger nordøst for Vesløs Vejle har tidligere haft en rig bestand af engfugle bl.a. Brushane, Alm. Ryle og Stor Kobbersneppe. De er gået meget tilbage og i dag er der kun få ynglende par tilbage af de tre arter.
Årsagen til tilbagegangen skyldes dels periodevis udtørring og dels, at der de senere år sket en vis tilgroning af området. Det er derfor vigtigt også fremover at sikre, at området holdes vådt i fuglenes yngletid, og at det fortsat græsses eller om nødvendigt slås, så det ikke gror til i rørskov og pilekrat eller lign.
For at sikre en højere vandstand i tørre forår og somre vil der blive bygget et stem i grøften, der afvander området. Se kort over projektområdet. Stemmet vil blive bygget, hvor grøften løber ind under Vesløs Vejle vejen.
Stemmet sættes i 1. marts med den øverste kant i kote -0,05 m over dansk normal nul. Beregninger viser, at den gennemsnitlige vandstand i sommerperioden bliver på -0,1 m over dansk normal nul. Vandstandshævningen gør, at der er 2,5 ha jord som i dag har en drændybde over 1 m, som får en drændybde under 1 m. Det betyder at der fremover vil være et areal på 98,3 ha i området med en drændybde under 1 m. Den overvejende del af disse arealer ejes af Aage V. Jensen Fonde.
I forbindelse med LIFE projektet skal der udarbejdes en plejeplan for området. Plejeplanen vil indeholde forskrifter for den fremtidige drift af området. For engfuglene er det græsning eller alternativt høslet, der er væsentligt.
Genopbygning af diget rundt om Tømmerby Fjord.
Tømmerby Fjord har tidligere haft stor betydning som ynglested for sortternen. Desuden udgør de vidtstrakte rørskovsarealer, der omkranser søen gode levesteder for fugle tilknyttet rørskoven som Rørdrum og Plettet Rørvagtel.
Gennem de sener år er vandkvaliteten i søen blevet dårligere som følge af tilførsel af næringsstofbelastet vand fra Tømmerby Landkanal og Tømmerby Å. Vandtilførslen sker fordi diget rundt om Tømmerby Fjord efterhånden er meget nedslidt på flere delstrækninger, hvilket gør, at næringsrigt vand fra Tømmerby Å og især Tømmerby Landkanal uhindret kan løbe ind i Tømmerby Fjord når vandstanden er højere i vandløbet end i søen.
Det indstrømmende næringsstofbelastede vand giver gode vækstbetingelser for alger. De store algemængder gør vandet uklart, hvilket igen giver dårlige lysforhold for bundplanter at vokse i og der bliver færre af dem. Det forringer levevilkårene for de fugle, der er afhængige af planter som føde, men det forringer også levevilkårene for de fugle, der spiser snegle og andre dyr som lever i tilknytning til bundplanterne.
Hvis diget var intakt ville der kun løbe vand ud af Tømmerby Fjord, når vandstanden er over kote
0,78 m
DNN (koten for stemmet i afløbet). De mange nedslidte digestrækninger gør, at der i dag løber vand ud ved en noget lavere vandstand i søen. Reparation af diget vil derfor også give en højere vandstand og dermed en vådere rørskov.
Reparation af diget rundt om Tømmerby Fjord vil ikke medføre ændringer i vand-standsforholdene i de områder, der ligger uden for ringkanalen
Diget vil blive genopbygget så det ligger 1 m over Dansk Normal Nul hele vejen rundt om Tømmerby Fjord. På figuren nedenfor er vist de områder, hvor diget er nedslidt.
Figur. Den brune farve på kortet viser de områder, hvor det er nødvendigt at genopbygge diget.
Tidsplan for projektet