Oplevelser

I forhold til andre dele af landet har Sydvestsjælland indtil nu kun budt på få offentlige naturarealer og friluftstilbud generelt. Nedlæggelsen af den gamle jernbanestrækning mellem Næstved, Slagelse og Skælskør, giver nu alle mulighed for spændende naturoplevelser

Fra den nye sti Fodsporet vil man kunne opleve det smukke afvekslende sydvestsjællandske landskab. Herfra kan man betragte kulturlandskabets vekslen mellem marker, småskove og levende hegn og komme helt tæt på de mange åer og vandløb, der gennemskærer landskabet på kryds og tværs.

Landskabet

Det sydvestsjællandske landskab er som det meste af Danmark formet af den sidste istid, hvor vældige gletchere for 10-15.000 år siden efterhånden smeltede bort og efterlod et landskab bestående af store langstrakte morænebakker og smeltevandsdale. I dag ses dalene som lavninger og åløb fx Saltø å og Susådalen og morænelandet er det omgivende bakkeland med højdedragene som fx omkring Hashøj og Flakkebjerg. Fodsporet udgør en grøn korridor gennem agerlandet. Ved etableringen af stien tilstræbes det at bevare strækningens vilde og uberørte præg som en kontrast til det omgivende agerland.

Flora

Langs med den tidligere banestrækning er der en meget varieret plantevækst. Typiske hegnstræer er navr, avnbøg, røn, ahorn, men også eg og bøg vokser på de tidligere baneskråninger.

Af buske ses slåen, syren, tjørn, fuglekirsebær, hyld og hassel.

Planterne langs Fodsporet er typisk nøjsomme arter som vokser på steder præget af tidligere menneskelig udnyttelse. Sådanne områder kaldes ruderater (af latin rudera= ’stenbrokker’) da jorden ofte er stenet, sammenkørt og rig på kvælstof. Denne biotop er præget af en række ekstreme forhold: fuld sol, manglende læ, dårlig afdræning men også hurtig udtørring. Det stiller store krav til planterne. De skal være nøjsomme med en stor frøspredning og frøene skal kunne ligge længe i jorden og vente på optimale forhold. Typiske planter på denne biotop er hyrdetaske, svinemælk, vejbred, pileurt, ærenpris og forskellige arter af brandbæger og mælkebøtte. Om efteråret kan man finde store mængder af brombær langs stien.

Fauna

Der er et rigt fugleliv i vegetationen langs stien. Sangere, drosler og mindre spurvefugle finder både læ og beskyttelse og om efteråret masser af bær og frugter på træer og buske. Over markerne ses tårnfalken jage. Med hurtige vingeslag står den næsten stille i luften på udkig efter mus og insekter. Også musvågen og rørhøgen ses i glideflugt over markerne.

Rådyr og harer ses jævnligt på strækningen. Om vinteren samles rådyrene i større familieflokke kaldet ’spring’. Rådyr er gode til at vænne sig til menneskelig færdsel, så blot man bliver på stien, har man gode muligheder for at opleve de elegante dyr på helt tæt hold.

Har man øjnene med sig er der masser at opleve på natur- og friluftsstien. De mange forskellige planter og træer langs stien giver liv og ly til et væld af spændende insekter og snegle.