Kriterier for gunstig bevaringsstatus

Højmoser har i Natura 2000 klassifikationen to inddelinger.

  • 7110 *Aktive højmoser
    Der findes kun få aktive højmoser eller højmoserester i Danmark. De forekommer spredt over landet med flest i Jylland. Eksempler på naturtypen er Toft Mose i Lille Vildmose i Himmerland, Brunmose i Velling Skov i Midtjylland, Kongens Mose i Sønderjylland, Holmegårds Mose i Sydsjælland og Skidendam i Nordsjælland.

* angiver naturtyper, som EU prioriterer at beskytte.

  • 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig genddannelse.
    Højmoser, som har fået ødelagt eller forstyrret deres naturlige vandbalance, men hvor der fortsat vokser højmoseplanter. Naturtypen omfatter lokaliteter, hvor vandbalancen stadig er mulig at genoprette, og hvor det gennem pleje af naturen kan forventes, at den oprindelige højmosevegetation genopstår, og at der igen sker dannelse af tørvelag indenfor ca. 30 år.

Udbredelse
Naturtypen findes spredt over størstedelen af landet. Store Vildmose og dele af Lille Vildmose komplekset rummer de største forekomster af naturtypen. Andre eksempler findes i Kongens Mose i Sønderjylland og i Holmegårds Mose i Sydsjælland.

Ifølge habitatdirektivet skal der i de udpegede habitatområder sikres eller genoprettes "gunstig bevaringsstatus" for arterne og naturtyperne som findes der.

En naturtypes bevaringsstatus er ifølge habitatdirektivet "gunstig" når en række betingelser er opfyldt:

  • det naturlige udbredelsesområde og de arealer, det dækker inden
    for dette område, er stabile eller i udbredelse, og
  • den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige
    for dets opretholdelse på lang sigt, er til stede og sandsynligvis
    fortsat vil være det i en overskuelig fremtid, samt når
  • bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for den pågældende
    naturtype, er gunstig.

Tilsvarende er en arts bevaringsstatus "gunstig" når:

  • data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art
    viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig
    bestanddel af dens naturlige levesteder, og
  • artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang,
    eller der er sandsynlighed for, at det inden for en overskuelig
    fremtid vil blive mindsket, og
  • der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort
    levested til på lang sigt at bevare dens bestande.

Bevaringsstatus for højmoser

I Danmark er bevaringstatus for naturtypen 'højmose' vurderet til at være ugunstig (2000). Overvågningsdata viser at der er sket en fremgang for tuevegetationen på højmoserne, hvilket især skyldes en kraftig tilgroning af høljerne. Årsagen til dette er sandsynligvis en kombination af udtørring og forøget tilførsel af kvælstof.


Der er en række kriterier der skal være opfyldt for naturtype 7110 (Aktiv højmose) for at bevaringsstatus er gunstig.

Tabel fra DMU 'faglig rapport nr. 457 2. udgave'
Type 7110 Egenskab Målbar enhed Kriterier Bemærkninger
Areal Areal (ha) Antal ha Stabilt eller stigende
Struktur og funktion Naturligt lavt næringsstof- niveau Kvælstofdeposition (kg N/ha/år) Den fastsatte tålegrænse må ikke overskrides. Tålegrænse 5-10 kg N/ha/år, UNECE 2003
Naturligt lavt næringsstof- niveau Indhold af kvælstof i tørvemosser Inden for den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark. Stabil eller i forbedring. Bør være < 10 mg N/g tørvægt. Foreløbigt kriterium.
Naturligt lavt næringsstof- niveau C/N forhold i det øverste lag Inden for den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark. Stabil eller i forbedring. Bør være > 25. Foreløbigt kriterium. Lav C/N øger mineralisering (nitrat) med risiko udvaskning af N og dominans af få arter.
Naturligt lavt næringsstof- niveau NO 3 -N i vand Inden for den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark. Stabil eller i forbedring. Bør være < 0,03 mg N/liter. Nitrat er tegn på mineralisering af tørven og dermed ophør af tørvedannelsen.
(P) Naturlige kårfaktorer Afstand (M) til nærmeste areal med pesticidanvendelse og gødskning Stabil eller stigende Bør være > 100 m. Typen er meget følsom overfor påvirkning.
Uforstyrret hydrologi og næringssstof- niveau Frekvens/dækningsgrad af græsser i høljer Inden for den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark. Stabil eller i forbedring. Højmosefladen er den eneste terrestriske naturtype i Danmark uden græsser.
Uforstyrret hydrologi og tørvedannelse Højden (mm) af det sekundære vandspejl Inden for den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark. Stabil eller i forbedring. Års- og sæsonsvingninger må kun afhænge af nedbør og fordampning.
Uforstyrret hydrologi og tørvedannelse Dækningsgrad af høljer Inden for den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark. Stabil eller i forbedring. En nedgang i høljerne afspejler signifikante ændringer i forholdene.
Surhedsgrad pH pH skal være stabil og ikke væsentlig lavere end lokalitetens naturlige surhedsgrad (<4.2). Hvor der ikke er historiske oplysninger, vil den naturlige pH kunne modelberegnes.
Ledningsevne Ledningsevne (mikrosiemens) Ledningsevnen må ikke ændre sig i forhold til den naturlige ledningsevne for habitattypen. Ledningsevnen er en væsentlig parameter til registrering af en eventuel ændret næringsstoftilledning.
Tilgroning Dækningsgrad af træer og buske på mosen Stabil eller faldende. Der bør ikke være træer eller buske på naturtypens centrale del (fladen). Tilgroning kan ske som følge af dræning og eutrofiering, og kan accelerere udtørring.
Mekanisk forstyrrelse Antal græssende dyr/ha og afstand til nærmeste vildtfodring. Ingen husdyrgræsning. Afstand til vildtfodring stabil eller stigende. Afstand til vildtfodring bør være > 200 meter.
Artssammen- sætning af planter Afvigelse fra den pågældende naturtypes artsammensætning i referencetilstanden. Afvigelsen er indenfor den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark. Artssammensætningen er et diversitetsmål, hvor ændrede kårfaktorer kan aflæses.
Kritiske arter Bestand af karakteristiske arter Bestandsindeks for hver tilstedeværende karakteristiske art. Langsigtet opretholdelse på stabilt eller stigende niveau. Opgøres artsvis, f.eks. DAFOR skala. I særlige tilfælde kan tilbagegang accepteres/målsættes.