Trusler mod højmoser
Højmoser er en naturtype som ikke er betinget af kulturindgreb, tværtimod vil indgreb snarere have en destruktiv effekt. Dræning, tøvegravning, og næringsstoftilførsel har alle været med til kraftigt at reducere eller helt ødelægge mange højmoser. Man kan således ikke længere finde helt uforstyrret højmoser i Danmark, men der findes dog stadig dele af højmoserne som har en naturlig højmosevegetation.
Udgravning af tørv
Der er blevet gravet tørv i de danske moser siden middelalderen, dog har udnyttelsen varieret, bl.a. i forbindelse med 1. og 2. verdenskrig er der blevet produceret store mængder tørv til brændsel. I nyere tid har man f.eks. gravet tørv for at bruge det som vækstmedie i haver og gartnerier i form af de velkendte sphagnumsække.
Opdyrkning
I jagten på god landbrugsjord er mange moser blevet opdyrket ved at man har gravet kanaler og på den måde drænet området. Så er det øverste plantelag blevet skrællet af og ved at tilføre kalk til den blotlagte tørv har man fået en næringsrig landbrugsjord.
Dræning
I forbindelse med tørvegravningen og opdyrkningen er der ofte samtidigt sket en dræning af højmoserne, hvilket i sig selv er nok til at ødelægge det eksisterende plantesamfund. Dræningen er sket ved enten at grave grøfter eller ved etablering af et system af drænrør eller begge dele samtidigt. Dræningen gør at tørven pga. iltning formulder og bliver mere næringsrig. En række fremmede mere næringskrævende planter kan derefter spire, og den tidligere højmose vil vokse til med især birketræer.
Der foregår dræning i alle projektområderne.
Tilvoksning med træer
Træerne vil medvirke til en yderligere nedbrydning af højmosen, idet de skygger for de lyskrævende plantearter på højmosen, og samtidigt øger fordampningen fra området og dermed udtørringen. Desuden vil træer øge næringsstoftilførslen, da atmosfærisk kvælstof vil blive afsat på overfladen. Efter en årrække med træer, vil det ikke længere være muligt at genoprette højmosen.
Næringsstofforurening
Højmoser et en næringsfattig naturtype, hvor der normalt kun sker en meget begrænset tilførsel af næring med regnvandet, hvilket højmosens planter er tilpasset. Derfor er højmoser meget følsomme overfor tilførsel af ekstra næringsstoffer udefra. I flere højmoser ses en indvandring af fremmede og mere næringskrævende plantearter f.eks. græsarten blåtop, hvilket sandsynligvis skyldes unaturlig høj tilførsel af kvælstof fra atmosfæren.
Alle projektområder er påvirket af næringsstofforurening fra atmosfæren. Det vurderes at tolerancegrænsen for højmoser er 5-10 kg N pr. ha pr. år, et niveau der er overskredet for alle projektområderne.
Fragmentering
Højmoserne har ofte været opdelt i en række områder som er blevet udnyttet på forskellig vis. Områderne har f.eks. haft forskellige ejere, hvoraf nogle har gravet tørv, mens andre har drænet området og brugt det til landbrug.
Dette har ført til, at de tidligere relativt ensartede højmoser er blevet fragmenteret i en mosaik af forskellige naturtyper som højmose, nedbrudt højmose, hængesæk, kær, brunvandede sure søer og andet.
Fragmenteringen fører typisk til en øget udtørring af de resterende højmose-partier, da de bratte overgange til de udnyttede områder virker drænende.
Desuden vil det være lettere for fremmede plantearter at trænge ind i den resterende højmose, hvis først den er blevet fragmenteret i mindre områder.