Sommerfugleliste 2000
Undersøgelse af dagsommerfuglebestande og noter om guldsmede i Store Selbæksmose og Nydam i Strøgaardsvang/Gribskov 2000
ved Mogens Holmen, Frederiksborg Amt
Indledning
I perioden maj-september 2000 taltes bestandene af voksne individer af dagsommerfugle 11 gange med jævne mellemrum i Nydam og Store Selbæks Mose i Strøgaardsvang. Desuden er bestandene i Store Selbæks Mose talt en enkelt gang sidst i april, og der blev begge steder foretaget en opgørelse af arter uden tælling sidst i juli. Tællingerne har helt overvejende kunnet gennemføres i varmt solskinsvejr. I denne gennemgang undlades omtale af metodeforhold og andre generelle forhold omkring undersøgelser af dagsommerfuglebestande, der f.eks. ofte kan variere en del fra år til år af klimatiske årsager. Der blev tilsammen på de to lokaliteter talt op til 2113 levende sommerfugle på en eftermiddag.
Nydam er en gammel, grøftet skoveng. Efter tilgroning er slåning af vegetationen blevet genoptaget de senere år. De seneste år har Strøgaardsvang Høslætslaug den 1. juli slået engen, hvor høet er blevet ophængt en periode og siden fjernet. Et antal små arealer rige på karplanter bliver ikke slået, og høslættet sigter da også på at genskabe en artsrig skovengsflora. I 2000 blev dele af engen slået igen senere på sommeren. Tællingerne af sommerfugle i Nydam omfatter 0,8 ha, inkl. bryn og en højereliggende udsigtsbakke.
Store Selbæks Mose består af et overvejende lavtliggende, stedvist sumpet, dybt grøftet område langs Selbækken. Området blev ryddet for en tæt bevoksning af Rødgran i 1998-99. Flyfoto tyder på, at der før rydningen højst fandtes meget beskedne bræmmer og småarealer egnede for dagsommerfugle. Området er nu ved at blive naturligt bevokset - mest med urter - især tæt i og langs grøfterne og bækken. For at gøre området vådere tilkastedes i september 2000 de fleste grøfter med materiale fra bræmmerne (mest fra grøfternes tidligere gravning/ oprensning), og en del af bækken blev påfyldt materiale. Tællingerne i Store Selbæks Mose omfatter i alt 2,7 ha inkl. bryn - fordelt på 4 delområder (SV, NV, NØ og SØ).
Karakteristik af lokaliteternes dagsommerfuglefauna
Sammenfattende kan det vurderes, at bestandene af voksne sommerfugle i Nydam især er karakteriseret ved betydelige koncentrationer før høslættet af 3 af de arter, hvis larver lever af græsser (Skovrandøje, Engrandøje og Stor Bredpande). En enkelt, skovbryns-tilknyttet af de 3 arter havde dog også høje koncentrationer efter høslættet (Skovrandøje). Derudover er koncentrationerne af de enkelte arter relativt lave sammenlignet med Store Selbæks Mose - især efter høslættet - selvom årets samlede artsantal er omtrent lige så stort som i de 4 delområder af tilsvarende størrelse i Store Selbæks Mose. Sandsynligvis har de lavere koncentrationer sammenhæng med forholdsvis færre nektarblomster, brændenælder, korsblomster og arealer med bar jordbund eller pionerplantesamfund end i Store Selbæks Mose. Muligvis begrænser høslættet koncentrationen af et par arter med græsædende larver (Græsrandøje og Stregbredpande). Desuden begrænser det yngleforholdene for arter, hvis larver lever af nælder, og mindsker umiddelbart mængden af højere, nektarproducerende blomster i sensommeren. Nogle af de små, ikke slåede partier rummede i sig selv meget høje koncentrationer af sommerfugle. Til gengæld vil høslættet over en årrække skabe en mere varieret, lavtvoksende kærflora udover at hindre tilgroning, hvilket måske på sigt kan skabe mulighed for ynglebestande af flere ualmindelige dagsommerfuglearter. I alt sås 21 arter på lokaliteten i 2000. Heraf vurderes 7-8 at yngle der.
I Store Selbæks Mose kan bestandene karakteriseres ved at være klart domineret af arter, der som larver lever af brændenælder eller korsblomstrede. Heraf findes store koncentrationer af især 2 arter (Dagpåfugleøje og Grønåret Kålsommerfugl). Derudover er koncentrationerne af de fleste enkelte arter relativt høje, hvilket sandsynligvis har sammenhæng med forholdsvis mange nektarblomster. Især i sensommeren tiltrækker de mange blomstrende Hjortetrøst og Mynte en del individer til området. Dels af arter, som ikke yngler der, men utvivlsomt også yderligere individer af de ynglende arter. Desuden findes mindre forekomster af arter knyttet til ynglesteder med lave pionerplantesamfund eller som ynder steder med helt åbne jordbundspartier. Til gengæld er bestande af arter med græsædende larver beskedne, især hvad angår yngleforekomster, selvom flere måske er begyndt at yngle der i 2000. I alt sås 23 arter på lokaliteten i 2000 - med 20-21 i hvert af de 4 delområder. Heraf vurderes 8-14 at have ynglet der 1999-2000. 19 arter var fælles med Nydam, hvoraf 2-5 vurderedes at yngle begge steder 1999-2000. Der er næppe tvivl om, at der i de kommende år vil ske betydelige ændringer af dagsommerfuglefaunaen, i takt med vegetationens videre udvikling.
Mindre almindelige dagsommerfuglearter
De fleste af de fundne arter er almindelige i Nordsjælland. Nogle få mindre almindelige skal dog lige omtales lidt nærmere.
Kejserkåbe var en af de mest talrige af de to lokaliteters næppe ynglende arter. Den er rødlistet som sårbar, men vurderes igen at være i fremgang i f.eks. Gribskov-området. Måske vil arten kunne yngle i Nydam, hvor der stedvist findes solrige violbevoksninger nær træer. Æglægning blev faktisk observeret langs en skovvej ret nær Nydam. Den sås dog mest talrigt i Store Selbæks Mose, givetvis tiltrukket af især de mange blomstrende Hjortetrøst, men søgte også til arter af Tidsler og Mynte. Også den mindre almindelige, hunlige farvevarietet valesina sås. Kurmageri blev ofte iagttaget og hanners aggressivitet overfor det, der blot mindede om en artsfælle, resulterede af og til sågar i bortjagning af de store brune mosaikguldsmede.
Desuden blev et strejfende eksemplar af én af tre større, rødlistede perlemorsommerfuglearter set i Nydam i 2000, dog ikke under en bestandsoptælling. Sandsynligheden taler for, at det var en Markperlemorsommerfugl, der i Nordsjælland især har bestande i nogle af de større hede- og overdrevsområder, men også kan etablere sig i violrige skovenge ligesom Kejserkåbe.
Det Hvide C sås jævnligt fåtalligt i Store Selbæks Mose, hvor den sandsynligvis yngler, og desuden en enkelt gang i Nydam. Den synes at være i nogen fremgang i Østdanmark uden at den dog kan betegnes almindelig. Dens larve kan bl.a. leve på brændenælder. Sommerfuglen ynder skovbryn, hvor den ofte opholder sig på solrige grene og blade på træerne uden at flyve meget omkring.
Skovblåfugl hører heller ikke til de almindelige sommerfugle, men har i perioder de seneste 10 år optrådt meget talrigt. Også i det tidlige forår 2000 sås den ret tit i Gribskov. Dens larve æder især Tørst og arten yngler næppe på de to lokaliteter.
Oversigt over de voksne dagsommerfugle i Nydam og Store Selbæks Mose i 2000:
På oversigten er arterne lokalitetsvis opført i rækkefølge efter den højeste koncentration (voksne individer pr ha), som de er fundet i under 11 besøg maj-september på lokaliteten (kun Store Selbæks Mose er desuden besøgt i april - et par yderligere arter er fundet i Nydam ved et ekstra besøg uden optælling). Ved det nævnte antal årlige generationer i DK angiver ov. arter, der overvintrer som voksne, mens tf. betyder, at arten slet ikke kan overvintre hos os, men fornys årligt gennem tilflyvning fra syd. Forkortelser for inddeling af de planter, som larverne især æder, er angivet med: - c : tidsler, - e : eg, - g : græsser, - k : korsblomstrede, - n : nælder, - s : syre, - t : tørst,- v : violer, - æ : ærteblomstrede.
Art Årl. generationer i DK Max.konc. på lok.
Besøg med fund Ynglende1999-2000 Larve æder
NYDAM (i alt 21 arter - max. arter 12 (13.aug) - max. samlet konc. 150 (26.juni)):
Stor Bredpande 1-2 75 17. juni 3 juni y g
Engrandøje 1 69 29. juni 2 juni-juli y g
Skovrandøje 2-3 49 4.aug 10 maj-sept y g
Stregbredpande 1 16 16.juli 4 juli-aug y g
Grønåret Kålsommerfugl 2-3 15 13.aug 9 maj-sept y? k
Dagpåfugleøje 1 ov. 14 4.aug 7 maj, aug-sept y n
Nældesommerfugl 2-3 9 4.aug 4 maj, aug y n
Citronsommerfugl 1 ov. 4 13.aug 3 aug-sept t
Græsrandøje 1 4 29.juni,16.juli 3 juni-aug y g
Aurora 1 4 6.maj 1 maj k
Kejserkåbe 1 4 4.aug 1 aug v
Stor Kålsommerfugl 2-3 3 13.aug 7 maj-juni, aug g
Admiral 1 tf.(ov.) 1 4 juni, aug n
Lille Kålsommerfugl 2-3 1 3 aug k
Det Hvide C 1 ov. 1 1 sept n
Storplettet Perlemorsommerfugl 3 1 1 aug v
Vejrandøje 2-3 1 1 aug g
Lille Ildfugl 2-3 1 1 aug s
Skovblåfugl 1-2 1 1 aug t
?Markperlemorsommerfugl 1 (1) <1 juli v
?Blåhale 1 (1) <1 juli e
STORE SELBÆK MOSE (i alt 23 arter - max. arter 18 (4.aug) - max. samlet konc. 752 (4.aug)):
Dagpåfugleøje 1 ov. 580 4.aug 9 maj-sept (apr) y n
Grønåret Kålsommerfugl 2-3 67 4.aug 11 maj-sept (apr) y k
Stor Kålsommerfugl 2-3 17 4.aug 8 maj-juni,aug (apr) y k
Nældesommerfugl 2-3 16 4.aug 6 maj-aug (apr) y n
Lille Kålsommerfugl 2-3 14 4.aug 8 maj-aug y k
Admiral 1 tf.(ov.) 14 13.aug 8 maj-sept y n
Skovrandøje 2-3 10 4.aug 7 maj-juni,aug-sept y? g
Lille Ildfugl 2-3 10 4.aug 8 maj-sept y s
Stor Bredpande 1-2 10 17.juni 4 juni-juli y? g
Kejserkåbe 1 10 4.aug 4 juli-aug v
Vejrandøje 2-3 9 13.aug 5 maj-juni, aug y? g
Citronsommerfugl 1 ov. 8 13.aug 4 juni-aug (apr) t
Stregbredpande 1 6 4.aug 4 juli-aug y? g
Aurora 1 6 6.maj 3 maj-juni (apr) y? k
Græsrandøje 1 6 16.juli 3 juni-aug g
Tidselsommerfugl 1 tf. 4 13.aug 5 aug-sept c
Nældens Takvinge 1-2 ov. 4 16.juli 4 juni-aug (apr) y n
Det Hvide C 1 ov. 1 4 juli-sept (apr) y? n
Storplettet Perlemorsommerfugl 3 1 4 juli-sept v
Skovblåfugl 1-2 1 3 juli-aug (apr) t
Engrandøje 1 1 1 juli g
Okkergul Randøje 1-2 <1 2 juni g
Almindelig Blåfugl 2-3 <1 1 aug æ
Guldsmede
I mere tilfældigt omfang noteredes arter af guldsmede (inkl. vandnymfer) ved besøgene i 2000. Faunaen var forbløffende artsrig og især i Nydam sikkert med ret høje koncentrationer af fouragerende individer af de egentlige guldsmede. Især i Store Selbæks Mose stammede nogle arter givetvis fra den nærliggende sø. En del arter på lokaliteterne må dog stamme fra fjernere typer af ynglesteder, og nogle individer repræsenterer sikkert tilflyvning fra syd eller øst til Danmark.
I Nydam sås 18 arter, hvoraf 1 muligvis yngler i grøften. I Store Selbæks Mose sås 22, hvoraf mindst 2 yngler i bækken, mens 3-6 har ynglet i små vandsamlinger eller de nu opfyldte grøfter på lokaliteten. 16 var fælles for de to lokaliteter.
Kileplet-Mosaikguldsmed, der er rødlistet (men nok bør udtages af listen efter betydelig fremgang), sås i antal på begge lokaliteter. Af gullistede arter sås den smukke Blåbåndet Pragtvandnymfe talrigt langs især Selbækken, hvor den yngler. Desuden sås i begge områder fouragerende individer af Stor Blåpil samt Nordisk- og Lille Kærguldsmed.
I den følgende oversigt er angivet de fundne arter. Desuden er med y angivet, hvorvidt de vurderes at have ynglet på lokaliteterne 1999-2000.
Art: Nydam og Store Selbæks Mose
Blåbåndet Pragtvandnymfe + y
Sortmærket Kobbervandnymfe + y? + y?
Almindelig Kobbervandnymfe +
Rød Vandnymfe + y
Hestesko-Vandnymfe + y
Flagermus-Vandnymfe +
Almindelig Vandnymfe +
Håret Mosaikgulsmed +
Brun Mosaikguldsmed + +
Blå Mosaikguldsmed + +
Siv-Mosaikguldsmed + +
Efterårs-Mosaikguldsmed + +
Kileplet-Mosaikguldsmed + +
Grøn Libel + +
Glinsende Smaragdlibel + +
Plettet Smaragdlibel +
Blå Libel + + y
Fireplettet Libel + + y
Stor Blåpil + +
Blodrød Hedelibel + + y?
Almindelig Hedelibel + + y?
Sort Hedelibel + +
Nordisk Kærguldsmed + +
Lille Kærguldsmed + +
Links:
Høslætsenge