Nordsjælland - Hvinænder

Bestanden af hvinænder på Naturstyrelsen – Nordsjællands arealer er nu igen stigende, men har ikke nået niveauet fra årtisindskiftet.
Omkring 90% af Danmarks samlede bestand af hvinænder yngler dog stadig her i Nordsjælland.

Han og hun april 2003

En succesrig udvikling

I 1985 så skovrider Svend Gravsholt en hvinand med ællinger i Esrum Sø. Han kontaktede Johannes Bang, da han gennem en årrække havde haft uglekasser opsat på skovdistriktet. Johannes vidste intet om hvinænder, udover hvad han havde set af hvinandekasser i Sverige, men efter at have læst lidt svensk litteratur fremstillede han 4 kasser, som blev ophængt ved Karpedammene og ved Esrum Sø lige syd for Pibergården.

Allerede i 1986 var den første kasse beboet. Siden er bestanden steget til den toppede med 77-79 hvinandepar i 2002. Bestandsudviklingen har været helt afhængig af opsætning af nye kasser og pasning af kasserne.

Indtil 2002 var stort set alle kasser beboede. Hvis der er en tom kasse findes næsten altid en forklaring. Træerne ændrer sig hele tiden. Det er nødvendigt med beskæring af grene, så der sikres fri tilflyvning. Der skal også fyldes ny halm i nogle kasser, fortages småreparationer, udskiftning af kasser og fjernes ubefrugtede æg m.v., så forudsætningen for det meget store antal benyttede kasser er tilsyn og pasning af kasserne.

Der er gennem årene bevilget penge til indkøb af hvinandekasser, men Johannes Bang har også selv fremstillet en del kasser. Springene i bestandsudviklingen viser hvilke år, der er bevilget penge til flere kasser.

De fleste kasser benyttes af hvinand, men hvert år benyttes en del af natugler, enkelte af egern, musvitter, huldue og enkelt kasse benyttes næsten hvert år af allike, og endelig har tårnfalken et år udruget 5 unger i en af kasserne. Hvinanden lagde et år æg i reden med allikeæg. Det blev dog kun hvinandeæggene, der blev udklækket. I et tilfælde har natuglen benyttet kassen, og da natuglens unger var fløjet ud, overtog hvinanden kassen og udrugede et kuld samme år. Det meget store antal kasser, der benyttes, viser, at der er et meget stort behov for kasser. Der findes kun få træer med naturlige redehuller, men de findes og hvert år benytter nogle få par naturlige redehuller.

I de sidste år har enkelte hvinandereder været udsat for prædation af mår. Desværre har ægsamlere også været på spil og stjålet nogle kuld.
Vi kender dog ikke årsagen til de senere års nedgang, og årsagerne kan være mange. Mår, fødemangel og sygdom kan være årsager. I 2010 har der glædeligvis igen været en stor fremgang.

Grafen ovenfor viser kun udviklingen ved Naturstyrelsen – Nordsjælland. Flere naboer til Esrum Sø har med stort held selv sat kasser op i deres haver. Vi opgør ikke bestanden i disse kasser, hvorfor bestanden godt kan være større end angivet med grafen. Tilbagegangen på vore arealer skyldes måske, at nogle ænder nu er flyttet til en "flottere og bedre" bolig hos naboerne?

Læs mere om:
Hvinandens biologi
Redekasser, en vejledning
Ornitologen på arbejde
Beskyttet art
Fotos af hvinænder
Fotos af parringsspil
Fotos af troldand og hvinand