Hvinandens biologi

Hvinænder yngler, modsat de fleste andre ænder  i hule træer. Sortspættehuller er de foretrukne naturlige redesteder. Sortspætten yngler i Gribskov, så muligheden for at finde et sortspættehul er til stede, men den er ikke stor, for hullet skal helst være tæt ved vand. Kasser er et fint alternativ og hvinænder yngler gerne i dem.

For 10 – 15 år siden regnedes hvinanden stort set kun for vinter- og trækgæst i Danmark. Kun enkelte par ynglede her i landet. I dag yngler knapt 90 par i Danmark, hovedsagelig i Nordsjælland. Fra først i november til hen i marts samles 40 – 60.000 hvinænder ved Danmarks kyster, hvor de søger føde under vandet. Ofte bruger hvinanden op til halvdelen af tiden under vandet, og den kan søge føde både dag og nat. Den er ikke særlig kræsen. Den æder både små fisk, muslinger, små snegle, insektlarver, krebsdyr og en smule frø og plantedele.

På afstand kan hvinandehannen forveksles med troldandhannen, som også har de skarpe overgange mellem sorte og hvide områder i fjerdragten. Begge arters hunner er brune.

Hvinænder

Troldænder

 

I marts – april begynder hannerne at kurtisere hunnerne. Det er sjovt at se hvordan hannen kaster hovedet bagover, mens den piber og knurrer for at gøre indtryk på hunnerne. De fleste hvinænder forlader landet inden de er parret. Men ved søerne i Gribskov kan du opleve skuet om foråret og vender du tilbage senere på foråret, kan du opleve hunnen med sine ællinger på jagt efter føde ude på vandet. Er du rigtig heldig, kan du opleve ællingerne hoppe ud af redehullet en efter en og følge efter deres mor ned til vandet.

Hvinanden kan lette næsten lodret fra vandet, hvilket er en tilpasning for ænder, der lever i små skovsøer omringet af træer. Den hvinede lyd fra vingerne under flugten har givet navn til hvinanden.

Læs mere om:
En succesrig udvikling
Redekasser, en vejledning
Ornitologen på arbejde
Beskyttet art