Juelstrup Sø - naturgenopretning
Naturgenopretningen af den afvandede Juelstrup sø afsluttes i efteråret 2010. Så er det blot at vente på at vandene stiger.
Naturstyrelsen – Aalborg genskaber Juelstrup Sø
Juelstrup Sø i marts 2011. Søen er allerede taget i brug af mange svaner, ænder og vadefugle (foto Johnny Laursen).
Se mere om Juelstrup Sø og dens faciliteter i Naturstyrelsens folder.
I slutningen af 2010 blev anlægsarbejderne til naturgenopretning af den afvandede Juelstrup Sø afsluttet. Derefter vil søens vandspejl langsomt stige til det niveau, det havde før afvandingen. Den oprindelige Juelstrup Sø lå vest for Støvring som den østligste del af Buderupholm Mose. Der vil blive et flot udsyn over den genskabte sø fra motorvej E45.
Der er ingen tilløb til den kommende sø, der ligesom forgængeren bliver en grundvandsdannet sø. Hvor hurtigt søens vandspejl stiger, afhænger derfor af nedbørsmængden og grundvandsmagasinernes opfyldning. I løbet af vinteren 2010-11 er der begyndt at formes en sø, men der kan gå måske et par år, inden søen er helt opfyldt og Juelstrup Sø kan siges være genskabt. Pludselige tøbrud hvor smeltevand løber af på overfladen i stedet for at sive til grundvandet viser sig også at bidrage til vandspejlet. I begyndelsen af januar 2011 steg vandstanden 25 cm på 2 døgn.
Den færdige sø kommer til at måle 1,8 km fra nord til syd og bliver ca. 53 ha stor. Det bliver en fladvandet sø med en gennemsnitsdybde på ca. 1,3 m og de dybeste steder bliver knap 3 m dybe. Vandkvaliteten forventes at udvikle sig gunstigt, så der forhåbentlig kan bades i søen. Øen Tanholm vil genopstå, og måske vil terner (tan menes at være afledt af terne) eller andre fugle knyttet til søer indfinde sig igen (se foto nederst). Der skal etableres en sti søen rundt, så publikum kan nyde den ca. 5 km lange tur rundt om søen, og der er også andre planer for friluftslivet i området for eksempel en hundeskov.
Naturgenopretningsprojektets baggrund
Den daværende Skov- og Naturstyrelsen Himmerland tog i 2004 kontakt til Rebild Kommune for at høre, om kommunen kunne tilslutte sig et projekt med genskabelse af søen, der i det daglige kan komme til at få stor rekreativ værdi for Støvring Bys borgere. Det kunne kommunen, og det første lodsejermøde blev afholdt umiddelbart efter. Her var stemningen overvejende positiv og efter endt jordfordeling i 2008 havde ca. 15 lodsejere frivilligt afgivet betydelige arealer til søen. Særligt skal nævnes, at Aage Elkjær på Budstedgaarden, Nibevej på et meget tidligt tidspunkt meddelte, at han ville sælge hele sin ejendom til projektet. Dermed var der byttejord til rådighed, og det gav naturligvis et vældigt skub til jordfordelingen. For en meget interessant historisk beskrivelse af søen henvises til følgende:
Naturgenopretning: Økonomi og ejerforhold
Projektet er overvejende finansieret af statens naturforvaltningsmidler, men Rebild Kommune bidrager også økonomisk. Til finansiering af faciliteter for publikum skal der hjemsøges midler fra forskellig side. Miljøministeriet ved Naturstyrelsen – Aalborg ejer det i alt ca. 90 ha store område, der omfatter selve søarealet plus ca. 40 ha omgivende arealer, således at den bedste benyttelse og beskyttelse af søen opnås.
Naturgenopretning af Juelstrup Sø - anlægsarbejderne
Siden søen blev endeligt afvandet i 1920’erne med anlæg af Juelstrup Søgrøft, har det tidligere søareal været påvirket af en lang række indgreb. Der er således anlagt både motorvej, naturgasledning, kommunevejen Hjedsbækvej, højspændingsledninger og industrikvarteret Juelstrupparken i søens opland. Desuden er mosetørven i de tilstødende moser blevet nedbrudt som følge af afvanding og tørvegravning. Det betyder, at det ikke har været muligt blot at opkøbe jorden og så ellers lukke søgrøften og lade vandet stige. Vi har forinden lukning af afvandingsgrøften måttet foretage adskillige afværgeforanstaltninger.
De betydeligste blandt disse er:
- anlæg af en ca. 250 m lang dæmning mod Buderupholm/Hæsum moser
- hævning af Hjedsbækvej
- sikre at naturgasledningen gennem søen ikke "flyder ovenpå"
- sikring af højspændingsmast, der kommer til at stå i søen
Som følge af tørvegravning og afvanding har mosetørven sat sig mere end et par meter. Det betyder, at hvor søen før blev afgrænset af moserne, ville den nu flyde ud og oversvømme en stor del af det nu lavtliggende moseområde i nordvest, som ikke indgår i projektet. Derfor skal der som afgrænsning etableres en ca. 250 m lang dæmning, der på sit højeste er ca. 3 m over terræn.
Se video fra dec. 2010, hvor dæmningen gøres fuldstændig vandtæt ved nedfræsning af bentonit, der sammen med vand danner en naturlig, vandstandsende membran.>
Foto viser, hvordan det ca. 2,5 m dybe tørvelag i det tracé, hvor dæmningen skal ligge, er blevet gravet bort, og så fyldes der efter med mineraljord. Bortgravning af tørvelaget sker for at sikre, at dæmningen bygges på en stabil bund, hvorved større sætninger kan undgås.
Billedet viser dæmningen set mod syd. Søen vil opstå til venstre. Til højre ses mosen. Der skal bruges store mængder jord til dæmningen, og de er blevet gravet ud i søens bassin, således at dette er blevet uddybet i den nordlige ende. Ydermere er dæmningen blevet sikret med en vandtæt lermembran ind mod den kommende sø.
En naturgasledning ligger ned gennem den nordøstlige del af søen og på et kort stræk syd for Hjedsbækvej. For at den ikke presses op af søbunden og flyde op til søens overflade, når jordlagene rundt om den mættes af vand, er der lagt hestesko-formede betonelementer ned over ledningen for hver 10 m.
På foto ses et stykke frilagt naturgasledning. I bunden af udgravningen anes et lerlag, der ligger under det meste af søen. Betonhesteskoene til naturgasledningen vejer ca. 250 kg stykket.
Fremtiden
Søprojektet er et godt eksempel på, hvordan naturgenopretningsprojekter må ”sno sig” i forhold til dagens infrastruktur-udvikling.
Det mest spændende pt. bliver at se, hvor hurtigt vandet stiger i løbet af vinteren. Det vil være nemt at følge med i for bla. de mange tusinde ”søgæster” der dagligt passerer på motorvejen. Hvordan søen fremtidigt skal anvendes rekreativt diskuterer vi i en borgergruppe, hvor behov og ideer kan vendes. Det bliver også interessant at følge, hvordan plante- og dyreliv indfinder sig, og se hvordan søen antager sin tidligere funktion i området.
Juelstrup Sø med "Tanholm" (= terneholm) før afvandingen i 1921. Foto: Lokalhistorisk arkiv.