Kastbjerg Ådal

Naturgenopretningen i Kastbjerg Ådal – Danmarks længste rigkær - blev gennemført i perioden 2007-2017.

Kastbjerg Ådal er et smukt naturområde syd for Mariager Fjord. Ådalen er udpeget som habitatområde (Natura2000), særligt på grund af sine usædvanligt rige forekomster af den relativt sjældne naturtype "rigkær", samt de mange kalkholdige kilder, der formelig vælder frem langs kanten af ådalen.

Et område på over 500 ha i den centrale del af ådalen, mellem Hem/Dyrby Krat og Kastbjerg, blev i 2006 udvalgt som indsatsområde under den Særlige Vand- og Naturindsats, finansieret af den såkaldte "Miljømilliard".

Kastbjerg Å har udløb i Mariager Fjord. Projektområdet er angivet med rødt. Her danner åen skel mellem Mariagerfjord og Randers kommune. ( Se detaljerede kort under delmål).

Formål med projektet

I 2007 satte Naturstyrelsen gang i et projekt, med det mål at samle det man kan kalde for Danmarks længste rigkær og fremme plejen af den værdifulde natur i ådalen. Projektet skulle demonstrere, hvordan man skaber grundlaget for at leve op til vores forpligtelser til at sikre og forbedre forholdene for de mange planter og dyr, der er knyttet til denne smukke naturtype, der er i tilbagegang mange steder. Et andet væsentligt fokus i projektet var at forbedre den fysiske tilstand i Kastbjerg Å samt i en række af dens små og store tilløb.

Hidtil dyrkede arealer i habitatområdet skulle ekstensiveres, bl.a. ved etablering af våde enge.

Endelig var det et væsentligt mål med projektet at forbedre adgangsmulighederne for offentligheden i ådalen. 

Realisering af projektet

De vigtigste aktører i naturgenopretningen har været de landmænd, der ejer jorden, små som store samlet betegnet som lodsejere. Hele projektet er baseret på frivillige aftaler med de involverede lodsejere. En væsentlig del af projektet har derfor bestået i at føre dialog med lodsejerne for at finde frem til det bedste grundlag for den fremtidige pleje af ådalen.

Naturstyrelsen har haft projektansvaret, og har under hele forløbet arbejdet tæt sammen med de to involverede kommuner, Randers og Mariagerfjord. 

Projektbeskrivelse

I projektet har der været særlig fokus på at beskytte og sikre den nuværende forekomst af rigkær samt give grundlag for en udbredelse af deres levesteder. Pleje med afgræsning eventuel i kombineret med slæt er vigtig for at modvirke tilgroning, der kan udkonkurrere de følsomme plantesamfund i rigkærene.

Gennem to århundreder har jorden i Kastbjerg Ådal været opdelt på mange ejere. Det har med tiden betydet, at de enkelte jordstykker i mange tilfælde har været for små til, at det har kunnet betale sig at opretholde den historiske drift med høslæt eller afgræsning. Derfor var dele af ådalen og de smukke rigkær truet af tilgroning.

Gennem en særdeles omfattende jordfordeling, der har strakt sig over seks år (2007 -2013), er det lykkedes at samle store dele af engene hos de landmænd, der har interesse for at drive naturpleje. Det har været et stort puslespil at gennemføre jordfordelingen, der førte til at antallet af lodsejere i det 500 ha store projektområde blev reduceret fra ca. 120 til 35, og mulighederne for at udføre en sammenhængende pleje med afgræsning af de udbredte rigkær i ådalen blev derved markant forbedret.

For at fremme afgræsningen blev sammenlægning af engjorde i jordfordelingen fulgt op af en omfattende nyhegning. Der er sat mere end 30 kilometer hegn i ådalen og mange steder er der anlagt nye rørbroer over grøfter, for at sikre bedre passage for både dyr og dyreholder rundt i de store enge.

Delmål

Rigkær er relativt sjældne plantesamfund, bestående af helt op til 100 forskellige arter, hvoraf mange er afhængig af frisk og gerne kalkholdig kildevand, og ikke mindst at undgå påvirkning med næringsstoffer.

 

Lambaekdal engblommer

 De smukke engblommer er ofte at finde i de gode rigkær.

 

 

Plettet gøgeurte, naturens orikdéer, er også blandt de mere iøjnefaldende arter i Kastbjerg Ådal.

Hvad er et rigkær?

  • Et rigkær er et plantesamfund på fugtig/våd bund med mange forskellige arter – naturen er "rig" – f.eks. på gøgeurter. Et godt rigkær kan have over 100 forskellige plantearter
  • Et rigkær kan optræde i flere forskellige landskabstyper, som eng, mose og væld
  • Et rigkær er et af de næringsrigeste blandt de naturlige plantesamfund. Sammenlignet med en dyrket græsmark er det dog næringsfattigt
  • Et rigkær fødes ofte med kalkholdigt vand eller vokser på kalkholdig jordbund
  • Et rigkær har ofte mange tuer
  • Et rigkær må anses for et middelmådigt græsningsareal

Som led i projektet er der foretaget vandløbsrestaurering med gensnoning af flere strækninger af Kastbjerg Å og en række tilløb, i alt 3,5 km.

 

Oversigt over samtlige fysiske tiltag til vandløbsrestaurering.

Mest iøjnefaldende er de nye slyng på en to km lang sammenhængende strækning af Kastbjerg Å, nord og syd for Havndalvej, hvor der er etableret en ny vejbro ved det nye forløb midt i ådalen, mens den tidligere bro nu anvendes som kreaturviadukt under vejen. Der er lagt gydegrus og skjulesten ud for at skabe bedre levesteder og gydepladser for åens fiskebestand.  

Det nye forløb af Kastberg Å indebar, at der skulle etableres en ny bro over Kastbjerg Å.

 

 

Den gamle bro over åen ved Havndalvej anvendes nu som viadukt, så kreaturerne kan gå under vejen. 

De nederste 500 meter af tilløbet Øster Kondrup Bæk, der tidligere havde et kanalagtigt forløb, er blevet genskabt med et slynget forløb på nu i alt 1.100 m.

Mellem Sem og Enslev er der anlagt tre større slyng på åen. Slyngene er udgravet med en ekstra bredde, der tillader mere grøde og mere variation i vandløbsbunden, så der bliver flere og bedre levesteder for fiskene. De nygravede slyng på Kastbjerg Å følger de gamle sogneskel og dermed også den nuværende kommunegrænse.

De nye slyng er anlagt med en bredde, der giver plads til mere grøde og kantvegetation, og der er udlagt skjulesten i bunden.

Den tidligere fordeling af åens vand i et parallelforløb via Nordkanalen er afbrudt, og al vandet i åen ledes nu via åen, der i stedet er udvidet i bredden på strækningen langs ”Øen”.

 

 

Sem Bæk, der før var rørlagt gennem engen er blevet fritlagt og snor sig ud til åen.

Den kraftige Bredkilde ved Sem er blevet lagt om og har fået en nyt slynget afløb tæt på terrænet og kilden ved Enslev har ligeledes fået et nyt terrænnært snoet forløb, og samtidig er der lagt gydegrus ud på egnede strækninger med godt fald. Allerede samme efterår/vinter gav det bonus med optræk af gydende havørred. 

Den nederste del af Kransmark Bæk er blevet omlagt og tilført ny dynamik og tidligere rørlagte dele, nederst på Ny Kvottrup Bæk er fritlagt.

Overalt langs skræntfoden i ådalen forekommer der kildevæld. Neden for Dyrby Krat har projektet bidraget med restaureringer af kildeafløbet fra Ulvholmkilden og Gottvandskilden og vest for Kærby Mølle, blandt andet med fritlægning af tidligere rørlagte strækninger.

Overalt har det været vigtigt, at vandløbsrestaureringen skulle udformes, så den ikke ændrede på grundvandsforholdene i de eksisterende sårbare rigkær. 

Jordfordeling

Som i så mange andre ådale har jordene i Kastbjerg Ådal gennem århundreder været opdelt i mange lodder og fordelt på mange ejere. De enkelte jordstykker var, set med nutidens øjne, i mange tilfælde for små til rentabel afgræsning eller høslæt, med den konsekvens, at ådalen langsomt ville gro til, og de smukke rigkær forsvinde i pilekrat, tagrør og højstauder. 

Af den grund har et af de vigtigste værktøjer i dette projekt været jordfordelingsredskabet, der gør det muligt:

  • At sammenlægge små parceller i ådalen til større engstykker for herigennem at gøre dem attraktive som græsningsarealer
  • Hvor det er hensigtsmæssigt tillægges engarealerne højere liggende arealer som kreaturerne kan gå op på, når engene bliver for våde
  • At tilbyde erstatningsarealer til de lodsejere, der enten ekstensiverer driften eller sælger sine lodder.

En jordfordeling er et stort puslespil, hvor marker og englodder skifter ejer, og de nye ejerforhold træder i kraft på én gang for alle, på en forud aftalt skæringsdag i jordfordelingen. Staten ejer ikke jord i området efter projektet er afsluttet.

Jordfordeling i Kastbjerg Ådal har været så omfattende og kompliceret, at den er gennemført over 6 etaper i perioden 2007-2013. Det langstrakte forløb skyldes projektets omfang, hvor over 500 ha har skiftet ejer og antallet af lodsejere i projektområdet er reduceret fra 120 til 35 Det har derudover spillet ind, at den økonomiske krise, der indtraf i 2008, førte til voldsomme ændringer af jordværdien, hvilket gjorde det vanskeligere at handle og indgå aftaler.

Efter jordfordelingen er det endelige billede en ådal med langt færre ejere og arealer, der er samlet hensigtsmæssigt og mere attraktivt til at etablere den nødvendige pleje af engene og navnlig rigkærene, som netop var et væsentligt målet med projektet.

Kulturfund

Udgravningen af slynget neden for Enslev gav anledning til en række særdeles spændende arkæologisk fund.

Østjylland Museum har gennem i alt 3 arkæologiske undersøgelser afdækket nogle af de allerældste anlæg af gamle vejspor og krydsninger i ådalen, der daterer sig 4.900 år tilbage i tiden.

De ældste tømmerbyggede anlæg er fra bondestenalderen og godt 5000 år gamle, og er Skandinaviens hidtil ældste vidnesbyrd om kørsel med vogne.

Fra jernalder, vikingetid og tidlig middelader (år 600 – 1.200) er der fundet 9 passager over datidens forskellige åløb.

Ved alle passager er fundet sjældne træsager: Dele af vogne, landbrugsredskaber, bygningstømmer og håndværktøj.

I det ene vadested fra tidlig middelalder er der fundet affald fra tilhugning af stenblokke i granit og gnejs. Farver og mønstre svarer nøje til kvadere i Enslev Kirke.

Link til kulturhistorisk rapport over udgravningerne.

Indvielsen

10 år efter projektets opstart, var det blevet tid at fejre, at alle anlægsarbejder var gennemført og de mange kilometer sti var færdigetableret og klar til brug.

Den højtidelige del af indvielsen fandt sted ved stibroen over Kastbjerg Å neden for Bredkilde ved Sem. 300-400 interesserede borgere var mødt frem, hvor de så og hørte Naturstyrelsen takke alle parter, som havde bidraget til projektets realisering, ikke mindst de mange lodsejere, der havde medvirket konstruktivt fra starten af.

Derefter blev projektet og stianlægget overdraget til Randers og Mariagerfjord kommune, der har deltaget meget aktivt i udformningen af projektet og ikke mindst stianlægget, der fremover vil blive vedligeholdt af kommunerne med 2 årlige slåninger.

Foto: Flemming Krogh, Århus Stiftstidende.

De to bormestre Claus Omann Jensen og Mogens Jespersen mødes midt på stibroen ved Bredkilde, hvor de trækker i sløjfen og pakker gaven ud.

Som del af fejringen blev der budt på lokale smagsprøver af pølser fremstillet af kødkvæg fra ådalen samt lokalt dyrket vin, inden de fremmødte blev inviteret ud på de nye naturstier fra Bredkilde til Enslev og i den øvre ende af ådalen mellem Hem og Kærby Mølle. Undervejs var der indlagt formidling af natur og kulturhistorie samt mulighed for pandekagebagning plus kaffe og hjemmebag.

Ved Enslev fortaltes om de spændende arkæologisk fund, der er gjort under anlægsarbejdet, der afslørede at der gennem årtusinder har været færdsel på tværs af ådalen.

Link til Randers Amtsavis artikel af 25. september 2017.

Nye stier

Indvielsen i 2017 markerede også færdiggørelsen af de mange km sti, der giver adgang for offentligheden til fods at opleve det skønne landskab og den smukke natur i ådalen på nærmeste hold.

Der er anlagt nye stier og i alt seks gangbroer, der giver rig adgang rundt i ådalen fra Dyrby Krat til Kastbjerg by. Gennem frivillige aftaler med lodsejerne er der er der skabt i alt 16 km sammenhængende vandrestier i projektområdet. Heraf er de 10 km er helt nye anlagte stier, mens 6 km er ad eksisterende mark- og skovveje.

Der er etableret seks nye stibroer, således at man flere steder kan gå på tværs og foretage rundture i ådalen.

 Overalt på stierne skal hunde holdes i snor og cykling er ikke tilladt uden for de eksisterende mark- og skovveje.

Ulvholmstien

På nedenstående kort ses alle ruter, der også er markeret med piktogrampæle ude i terrænet. Man kan gå rundture i området, hvis man følger den samme farvemarkering. Bemærk, at enkelte af ruterne på kortet er forsynet med en gummistøvle, der fortæller, at der er særlige våde strækninger på disse stier. Generelt anbefales gode vandrestøvler på alle stier, når man færdes udenfor den tørre sæson.

Stien nord for Kastbjerg by er som den eneste anlagt således, at også ridende har adgang til at færdes på stien. 

Bemærk, der er etableret flere mindre P-pladser, som kan danne udgangspunkt for stiturene i området.

Printvenlig version: Link til detaljeret kort over alle vandreruter i området

Er man på en længere tur kan man benytte sig af de lokale shelters i de to byer Kærby og Enslev.

 

Vandreruter mellem Hem og Kærby.

Printvenlig version: Link til detaljeret kort over vandreruter mellem Hem og Kærby

 

Vandreruter mellem Sem og Enslev.

Printvenlig version: Link til detaljeret kort over vandreruter mellem Sem og Enslev

 

Stien er så vidt muligt holdt adskilt fra græssende kreaturer – ét sted (i Enslev Bjerge) endda med en kreaturviadukt, så den vandrende kan gå hen over en passage, hvor dyrene kan veksle mellem høje og lavtliggende arealer.

Der er anlagt små P-pladser seks steder rundt langs ådalen, så der er gode muligheder for at også folk uden for lokalområdet kan komme på tur og tage del i de skønne naturoplevelser, som Kastbjerg Ådal byder på.

Kontakt

Kjeld Lundager Jørgensen

projektleder
Naturstyrelsen Himmerland
Projekttype Særlig Vand- og Naturindsats (SVNI)
Periode 2007-2017
Projektareal 500 ha
Økonomi 50 mio kr.