Klithede - naturen
Klithede-naturen er efter danske forhold en meget sammenhængende naturtype. Herved adskiller klitheden sig fra andre naturtyper i Danmark, som typisk er gennemskåret af landbrugsjord, veje og byer. Geografisk sammenhæng er i naturmæssig henseende af stor værdi, fordi dyr og planter kan sprede sig.
Den danske klithede rækker ofte ret langt ind i landet. Dette står i kontrast til situationen i mange europæiske lande, hvor klitheden sædvanligvis er begrænset til en smal bræmme langs kysten. Danmark har ydermere en relativ stor del af det samlede europæiske klithedeareal. Samlet set betyder det, at Danmark har en international forpligtelse til at passe på klitheden.
Levevilkårene på klitheden
Klithedens arter er tilpasset vanskelige vilkår, der kan beskrives som:
Det er kun under disse forhold, samtidig med at der er tilstrækkeligt med lys, at de kan konkurrere. Bliver forholdene mere gunstige - f.eks. mere læ, mere skygge, mere næring - forrykkes balancen til fordel for andre arter.
De nævnte forhold er nogle fællestræk. I virkeligheden kan man under-inddele klitheden i flere typer, som bl.a. er betinget af jordbundsforhold, alder (successionstrin), med videre.
Naturtyper
Der er i projektsammenhæng tale om tre naturtyper:
-
Stabile kystklitter med urteagtig vegetation , som findes bag de hvide klitter. Vegetationen her er mere eller mindre sluttet af græsser og urter og områder med mosser og laver. Kalkindholdet kan variere meget. I sand uden kalk kan lav være fremtrædende (grå klit). Grønsværsklitten er ikke så udvasket og sur som den grå klit.
-
Kystklitter med dværgbuske vegetation. Vegetationen er domineret af revling, lyng og andre dværgbuske. Sandet er kalkfattigt på grund af lang tids udvaskning.
-
Fugtige klitlavninger. Rummer mange plantearter. Meget varieret og særegen naturtype med mange undertyper bl.a. klitsøer, rørsumpe i klitlavninger og kær.
Klithedens dyr og planter
Klitheden er levested for en række arter som er tilpasset de særlige levevilkår. Nedenfor er nævnt nogle af dem.
Hedelyng ( Calluna vulgaris )
Hedelyng er knyttet til sur, næringsfattig, tør bund. Lyngens levealder er cirka 25-30 år. Herefter dør lyngen ud og andre arter, som f.eks. revling, tager over.
Frøspiringen fremmes af brand. Hedelyngen danner hvert år op til 1 million frø per kvadratmeter. Frøene spirer bedst efter en opvarmning til cirka 80 grader. Derfor holdes lyngheden ung og vital gennem tilbagevendende afbrænding.
Lyng kan danne stødskud. Det er denne egenskab, der gør at lyngen kan forynges ved slåning eller afgræsning med f.eks. kreaturer
Hedelyng blev tidligere intensivt anvendt i landbruget.
Klitrose ( Rosa pimpinellifolia)
Klitrosen trives på tør bund på klitheden.
Mosebølle ( Vaccinium uliginosum )
Mosebølle trives på fugtig bund på klitheden.
Lakrød bægerlav ( Cladonia macilenta )
Lav er e n symbiose mellem en alge og en svamp.
Laver er bl.a. karakteristiske for den grå klit, hvor de kan blive dominerende under de næringsfattige forhold på det udvaskede sand.
Laverne bliver kun få cm høje. De tåler derfor ikke konkurrence fra mere højtvoksende arter.
Laverne er mange steder på tilbagetog. Dette skyldes at traditionel udnyttelse af heden er ophørt. Successionens hastighed øges af den unormalt høje afsætning af kvælstof fra atmosfæren.
Strandtudse ( Bufo calamita )
Strandtudsen er en pionerart, tílpasset livet i stressede miljøer.
Tudsen behøver lave, temporære, lysåbne vandsamlinger, hvor ynglen kan udvikles meget hurtigt.
Disse miljøer eksisterede indtil for 50-100 år siden langs hele den jyske vestkyst i form af græssede eller delvist sandflugtsprægede klitheder.
Vandhullet skal have været udtørret den foregående sommer, så fisk og andre padder er uddøde. Ellers bliver strandtudsens yngel spist.
Hannen bevæger sig meget for at finde egnede nye yngle-lokaliteter. Når det lykkes kvækker han med sin kraftige stemme, der kan høres op til 2 km. Det giver hunnen mulighed for at opsøge hannen på lang afstand.
Også andre paddearter nyder godt af projektet. Bl.a. Spidssnudet frø; Løgfrø og Stor vandsalamander.
Krondyr ( Cervus elephas )
Krondyret er et eksempel på en art, der nyder godt at klithedeprojeketet, fordi fødegrundlaget forbedres gennem en foryngelse af klithedens vegetation. I klithedeoråderne udgør friske lyngskud en vigtig del af krondyrenes føde, især om vinteren.
I tilknytning til klitheden i Jylland findes ofte store nåleskove. Krondyrene er meget følsomme overfor forstyrrelser og nåleskovens tætte bevoksninger yder kronhjorten en effektiv beskyttelse og dækning. kombinationen af klithede og nåleskov er derfor god for kronhjortens trivsel.
Trane ( Grus grus )
Tranen er en sjælden ynglefugl i Danmark. Dens yngleudbredelse er begrænset til klitheder i tilknytning til vådområder.