Truslen mod klitheden
Naturen i de danske klitheder har det ikke godt. Danmarks Miljøundersøgelser har i en undersøgelse nået frem til at naturtypens tilstand er ugunstig
( Faglig rapport nr. 322, DMU) .
Truslerne medfører, at levevilkårene ændres. Klithedens planter og dyr er specialiseret til de barske vilkår. Når levevilkårerne ændres mister de deres konkurrencefordel og udkonkurreres af andre planter og dyr.
Tilgroning
Klitheden på den jyske vestkyst gror mange steder til i skov. Tilgroningen medfører, at levevilkårene ændres fundamentalt. Klithedens naturlige lave vegetation overskygges af træerne. Samtidig virker træernes kroner som et filter, hvorpå luftens indhold af kvælstof afsættes. Der er tale om en ond cirkel, fordi den øgede tilgang af kvælstof medfører at tilgroningen accelereres og klitvegetationen udkonkurreres.
Manglende naturlig dynamik
Klithedens arter er tilpasset til et omskifteligt miljø. Det er for eksempel naturligt forekommende, at havet slår hul på klitten, og at den hårde vind får sandet til at fyge. En del af klithedens arter er således nøjsomme pionerarter, der kan kolonisere det rene sand, hvor det aflejres.
I den sidste halvdel af 1800-tallet etableredes klitplantagerne fordi sandflugt mange steder var et stort problem. Tilplantning med bjergfyr viste sig at være et effektivt værn imod det fygende sand. Men tilplantningen betød også, at store arealer med klithede forsvandt. Idag bekæmpes sandflugt bl.a. af Statsskovdistrikterne, der planter hjælme og lægger fyrre- og granris for at stabilisere klitterne. I de senere år er sandflugtsarbejdet blevet ekstensiveret. I dag koncentreres indsatsen om steder, hvor menneskeskabte værdier er direkte truet af sandet.
Brand er en anden naturligt forekommende "katastrofe", som klitheden er tilpasset til at tåle. Brand er både opstået som følge af lynnedslag og som følge af menneskelig aktivitet. I dag bekæmpes eventuelle brande effektivt, således at normalt kun relativt små arealer berøres.
Tidligere tiders mere intensive brug af klitheden var med til at bevare naturen i området. Hedelyng er et eksempel på en art, som blev udnyttet i landhusholdningen til mange formål:
-
græsning
-
vinterfoder og strøelse
-
tækkemateriale
-
bunddække i senge
- brændsel (jydepotter blev brændt med lyng, samt kalkbrænding ved bl.a. Mønsted og Daubjerg )
-
sanddæmpning, faskiner, fejekoste
-
lyngtørv anvendtes til gødskning af marker (afbrænding til aske som efterfølgende spredtes på markerne).
Kvælstof fra luften
Den øgede tilførsel af kvælstof via luften virker også stabiliserende på naturen, fordi tilgroningen går hurtigere. Danmarks Miljøundersøgelser vurderer at der idag afsættes mellem 6 og 15 kilo kvælstof fra fra luften pr. hektar pr. år. Den naturlige tilførsel af kvælstof fra atmosfæren vurderes at ligge mellem 2 og 5 kilogram. Stigningen i atmosfærens indhold af kvælstof skyldes især fordampning af ammoniak fra landbrugets husdyrhold og trafik.
Afvanding
Mange våde områder i klitheden er drænet for at forøge og forbedre græsningen samt lette adgangen. Billedet viser en grøft, som afvander heden og et bagvedliggende sommerhusområde.